KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

A lham b ra var derfor lige fra den første Dag et insolvent

Dødsbo, der' allerede b a r F alitten i sig, hvor hæderlige A n

strengelser m an end gjorde sig.

Disse vedkomm er im id le rtid ikke os, da det nye E tab lis

sem ent k u n beskæftigede sig m ed Sang og Musik, m en i Ef-

teraare t 1860 gør det Alvor af Georg Carstensens T anke om

at om danne Hovedbygningen til C irkus og udbyde denne

til Leje.

Og Lejeren blev vor gam le Bekendt, C irkusdirek tør

Gu-

narius Halvorsen,

til hvem K åthchen var flyttet for a t træ f

fe sin Godefroy.

Den norske D irektør mente, at h an ku nd e slaa et Slag

i København m ed Kåthchen, og h an lejer sig derfor ind

paa »Alhambra«, hvor h an giver sin første Forestilling sent

paa Efteraaret.

Det blev da ogsaa en Sensation af Rang, og da Madame

Godefroy red in d i Manegen til Tonerne af »da K åthchen

h u n stak af«, jublede hele Huset, og det regnede m ed B lom

ster.

Men allerede næste Aften var Gassen gaaet af Ballonen,

enten nu fordi K åthchen var blevet gift, og derved havde

m istet sin T iltræ k n in g for »Løverne« eller fordi Københav

nerne den Gang næ rm est betragtede det som paatræ ngende,

n a a r en P rim ad on n a kom igen.

Det var gaaet hende, som det A aret efter g ik

Pepita,

h u n sejrsstolt ho ld t sit Indtog i København; m en k u n blev

modtaget m ed kom plet L igegyldighed. Hun forsvandt deref

ter dybt skuffet ud i Mørket m ed en rig Englænder, Mr.

Sackville-W est,

m edens K åthchen arbejdede streng t for Fø

den m ed sin Godefroy.

Men medens alle h a r g lem t

Erik Bøghs:

»O Pepita« saa

er der end nu m ange æ ldre, de r k an nynne: »Kåthchen Renz

er stukket a ’, radaradada, radaradada.

Begge Damer havde g jo rt den triste E rfaring, som

Anna

Judic

senere formulerede saaledes: Første Gang m an kom-