153 / 191
lighed til at udtale, at Odense var Danmarks
største Haandværks- og Industriby næst efter
Kjøbenhavn. Denne Skole, hvor 40 Lærere virke
Aaret rundt med unge Haandværkere, har her
en fortræffelig Beliggenhed, hvor dens enkle
smukke Façade fuldt ud kommer til sin Ret.
Den ligger her som et Symbol ved Passagen ud
til det Kvarter, som unge energiske Haand-
værksmestre Aar for Aar gjør større og større.
Og naar Odensianeren en Søndag fra Anløbs
broen ved Munkemose sejler med en af de smaa
Aabaade, føres han til sit kjære »Fruens Bøge«,
hvor Odensianeren »Danmarks Thorvald« paa
den eneste ordentlige Provinsbane i Danmark af
og til kjører Alverdens Verdensmestre sønder og
sammen.
Odense staaer ikke stille, selv om den just
ikke jager saa stærkt paa som sin Kollega, Jyl
lands Hovedstad.
Odense, Juli
1902
.
F. Moreau Andersen.
Arbejdets Helte.
stenens Murkant, var vel egentlig ligesaa dum d ri
stig som Nordpolsforskeren, der vover sig ud i h id
til ukendte Egne pr. Skib eller Luftballon.
Hvis Arbejdets Udførelse byder en farlig Situation,
h a r Modet selvfølgelig størst Lejlighed til at udfolde
sig. »Spejlet«s Læsere faar nøjes med det, vi saa.
Det kunde være blevet dramatisk. Heldigvis spændte
det godt af.
Ude i Valby, hvis Kro er viet til Undergang og
Nedbrydning, var
Telefonarbejdere
i Lag med at
Hytte Ledningerne. Der var rejst interim istiske
Telefonpæle, ad hvilke Arbejderne skulde klatre
op. Huggende de paa Hælene befæstede »Sporer« i
Telefonpælens glatte Stamme jog Numer ét op til
Toppen. Det gik ligesaa hurtigt, som om vi selv
skulde have været op i en lignende Højde men ad
en magelig Trappe.
»Det var Fandens til Fart!« sagde vi til Teleion-
formanden, som ledsagede os paa Ekspeditionen.
Installation.
D
e t
er ikke blot i Krigen eller paa de eventyrlige
Ekspeditioner i ukultiverede Egne, at der kan
vises Heltemod. Den daglige Virksomhed hos et
fredeligt arbejdende Folk h a r ogsaa sine Farer og
skaber sine Helte.
»Spejlet« ønskede et Bidrag, der omhandlede
»Arbejdets Helte«. Emnet er interessant, og der
m aatte være Stof nok. Endda synes Opgaven van
skelig. Folk vil jo have noget dramatisk.
Men hvorfor ikke tage Livet som vi h a r det i
vor egen daglige Virkekreds? Hin Lokomotivfører,
der for nogle Aar tilbage ude ved Klampenborg
kørte ind paa et fejlt Sporskifte men blev staaende
paa sin Post, førte Toget mod en Jordbanke og til
satte sit eget Liv for at frelse de Rejsendes, var en
Arbejdets Helt, hvis Mod vel staar Maal med en
W inkelrieds. Og den Sømand, som vovede sig op
paa Toppen af »Aluminia«s høje Skorsten for at
undersøge Lynaflederen og efter Udførelsen af dette
yderst farefulde Arbejde stod paa et Ben paa SkorI Spring.
- 1 5 3 -