![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0157.jpg)
Fremtiden.
Til den berøm te italienske Komponist P i e t r o M a s c a g n i rettede vi følgende
Spørgsmaal VI.
Hvoi ledes mener De, at Musikens Udvikling vil forme sig? Tror De, at det Wagnerske Musikdrama
betegner Afslutningen paa en Periode i Operaens Historie, at det vil naa en videre Udvikling eller at man
vil søge tilbage til ældre Former, hvor Vægten mere lægges paa den afsluttede Melodi?
Tror De, at indenfor den symfoniske Musik Programmusiken eller den rene Musik vil komme til at bære
Udviklingen.
"•’•
M a e s tr o M a s c a g n i h a r vist os den Ære at svare paa følgende Maade.
Mascagnis Svar.
u-dfuaAsiswo allouo
i L t a a i
CUs
Pietro Mascagni,
f. d. 7. December 1863 i Livorno.
Uddannede sig ved Konservatoriet i Milano og
virkede siden som Kapelmester ved forskellige
italienske Smaabyers Teatre. Opnaaede i 1890 ved
sin enakts Opera
Cavalleria rusticana
(Landlig
Ridderlighed) en eksempelløs Succes, idet Operaen
i kort Tid foer Verden rundt. Senere Operaer
L’amico Fritz, Le Rantzau, Le Maschere,
naaede
ikke dennes Succes. Mascagni er siden 1895 Direk
tør for Musikkonservatoriet i Pesaro.
ju> ju> (A A *s
d l
't u M F /i (fíLeJyi j (¿y (Xe t ü / f t T yt j¿ycj(A r{¿‘
dj/i
IaJItVO ovIsVts°
t v
O ^lo’U .Z/ <L/ /y
úLríonyU^
tX
a J jiA n a ^jAA>ylAAs <¿s
AF D ’j os 'is-ct
/tfuJrl<svv
t e /
otalla) PuelooLias
J]A-
Tu/tttiß /(j¡y rjvíAyeyit^ CtcJl /Vu^iAycLoj zS
AAyO/iMs
I/MV
d/t y/vd/fa'hdo\ZtAOAyO
/VuHy
CAA
J l i d w i A i
jdM A
fø/toU )
i ,
C
m t
U
j
V
—
v
(yOOAÆt/ T ¿ ju X ü x jvw tJo v w ', o JJj)rtCt/ & ¿la J
^ O tA lct jio „
=Fvita
t a l
{rwiocdvid'VFto
( ¿ A
O
j
^
c
A
j
A
b /U ’<piCoooAyn*cx£t¿<>
Z.... ü6*y
p ü
J
X F OtJvif-V * øU[ Myy.<jTu
%.
/turtiJÁñ doli vdßalri/jdMAjcuviü. fou) 'tutta. 'ta d/vuz)
ÚAaji*
fL^ko
id
i^Ø/l
-
Slutningen af Mascagnis Brev i fotografisk Gengivelse
a n
bør ikke betragte Wagner som en
Musik-Reformator. Denne Kunst kan og
bø r i sit inderste Væsen gennemgaa en
stor Udvikling under Harmoniens Ud
foldelse. W agner h a r ikke kunnet være Harmoni
ker i dette Ords egentlige Forstand, dertil beher
skede Polifonien ham for stærkt.
Men W agner er blevet den radikale Reformator
af Musikdramaet. Naar en Gang en logisk k lar og
skaanselsløs Kritik faar Bugt med den Sværm af
uvidende Overkritikere og halvdaarlige Dilettanter,
der nutildags grasserer, vil den Wagnerske Operas
virkelige Værd for den nye Komponist tone frem
paa den m elodramatiske Kunsts umaadelige Hori
sont. Saa vil Komponisten ledet og tryg ved den
nye Rettesnor vende sig til Musikens rene Kilder,
og Melodien, det evige almengyldige Sjælens Tunge-
maal, vil atter være sejrende Herre.
W agners storslaaede P roduktion vil altid staa i
Kunstens Historie, staa i sin egen Plads uovertræf
felig og uefterlignelig som et Vidnesbyrd om en
Ild, hvis Udfrielse h a r naaet Fuldkommengørelsen
— den ødelægger paa ingen Maade den rige Melo
diens Skat, der h a r gjort Scarlattis og Verdis Mu
sikværker udødelige, men den Wagnerske Relorm
som den frem træder i Musikdramaet h a r ubarm
hjertigt tilintetgjort den gamle melodramatiske Re
cept og betegner et Udgangspunkt paa Operaens
Felt — Udgangspunktet for en ny rig Udvikling.
Den symfoniske Musik gaar efter sin Skæbne
fremad, opad mod en lysende Frem tid. Alt det, vi
nu træffer, den Hensynsløshed, der spotter enhver
Sandsynlighed, den Jagen efter Originalitet, der
næsten er krampagtig, og den Prosaisme, der ægger
til trodsig Modstand, maa forsvinde overfor Pub li
kums rensede Smag, forsvinde hurtig, hvor meget
den end i vore Dage understøttes af Kritikens Vejr
haner. Tilbage paa Slagmarken bliver kun de stærke,
der allerede nu i alle Lande i Kraft af deres over
mægtige Teknik staar der fuldfærdige og udadle
lige.
Saa vil Verden faa at høre, ødselt spredt for alle
Vinde, Folkesange og Melodier fra alle Lande —
F ryd og Smerte, Stræben og Selvopgivelse, som det
lyder fra alle Folkeslag i Melodiernes guddomme
lige Sprog, hvor alle Verdens Tungemaal smelter
sammen. Og Menneskene vil føle sig som Brødre
i den reneste mest menneskelige Socialisme.
Hvordan i al Verden skulde man saa kunne tænke
paa noget saa barnligt saa pauvert saa barrok t som
Program-Musik. Nej, det vil være Ideens Adel, der
vil herske med al sin fængslende Magt.
Pietro Mascagni.
- 157 -