156 / 191
Tungen lige i Munden.
»Ja, men han er ogsaa en af vore flinkeste Folk,
og i Betragtning af, a t der skal skrives til »Spejlet«
satte h an jo rigtignok ekstraord inæ r F a rt paa.«
Ovre paa Genboejendommens Tag sad Telefon-
arbejderne i det store Stativ som Edderkopper i et
Spind. De syntes a t befinde sig ligesaa vel og sik
kert deroppe mellem Himmel og Jo rd som Magi
stratsm edlemm erne i deres elegante Stole paa det
nye Raadhus.
Men interessantost bliver Skuet, n aa r m an ser
disse Telefonmænd springe fra Kvist til Kvist paa
det fem-Etages Hus og fra Kvisten kravle op til
Tagryggen, balancerende langs denne for a t an
bringe Traadene. Kan hænde, a t der gennem de
samme T raade en Gang sendes Bud om en Telefon
arbejders Endeligt. Farefu ldt v a r han s Hverv, og
han døde som en Helt.
Ude paa det gamle Mogensen’ske
Jærnstøberi
i
Sofiegade flammer Uden lystigt op fra Smelteovnen.
Jæ rn et atvejes og kastes sammen med et passende
Kvantum Cinders ned i Dybet.
Der skal støbes Granater, bl. a. en Knægt paa
900 Pund. Formene, solidt indkapslede i Jæ rnram -
iner, sta a r parate til at modtage det flydende Jæ rn ,
der ju s t nu strømm er fra Smelteovnen gennem en
Rende og: ned i en Kranske. E t Hejseværk, der paa
Skinner kan bevæges gennem hele Værkstedet,
fører K ransk een hen til Støbestedet,.
Det smældede Jæ rn flyder u d i en tyk, olieagtig
Straale og sender en Regn a f stjærneformede Gni
ster fra sig. Manden nærmest. Ildstedet staar u rok
kelig paa sin Plads. Kun sine Øjne maa han be
skytte ved et P ar store, blaa Briller. Den mægtige
'Kranske eller Kedel hejses i Vejret og føres hen til
Formen. Den letflydende Masse hældes ned i F o r
men, Gnister springer omkring i Værkstedet, men
de tre Mænd, der under »Formandens Ledelse er
til Stede ved Støbningen, skyr ikke Ilden, selv om
de h a r b ræ nd t sig.
Værst er Heden for den, som staar forrest og h a r
Kranskeens Indhold vendt lige mod sig, efterhaan-
den som den gaar paa Hæld. Han p lirer lidt med
Øjnene og holder Hovedet tilbage, mens h an med
en Spade rager S lakkerne til Side.
Blaa F lamm er staar ud af Form en. Sæt, at den
brast! Vi fik det ikke at se, og det hø re r til Sjæl
denhederne, men er der Fare derfor, stilles der
Krav om Konduite til Formeren. H an skal med en
Lerkomposition dække det truede Sted og stadig
klaske Ler paa. Dette Arbejde er ikke uden Fare,
men det er en Æ ressag for Arbejderen, at S tøbnin
gen ikke m islykkes, selv om h an komm er i en
farefuld Situation.
Den 30 Centimeters Granat er støbt. N aar den
kommer ud af Formen, bliver den b ragt over paa
Drejerværkstedet. Dens endelige Bestemmelse er at
benyttes til Øvelsesskydning fra Forterne. 900 Pund
Jæ rn kastes ud i Søen til Fiskene. Hvad der be
gyndte i Ilden ender i Vandet.
Fotografen tager endnu en Plade fra Fab rikens
Indre under Støbningen af et Krydshoved til en
Granat. Vi oplever her et lille spændende Optrin.
Kranskeen havde for lidt flydende Jæ rn i sig. Det
sætter stor Uro i Lejren. Hurtigt m aa der handles,
for at ikke Støbningen skal blive værdiløs. To og
to Arbejdere tager en Støbeske og sty rter til Smælte
ovnens Udløbsrende. Væk, væk! Hvert Sekund er
kostbart! Og atter flyder Ildmassen ud med sin
rolige tykke Straale, for kort efter at hældes ned i
Formen. Der røres ru n d t i Massen med Stænger og
Spader, som hvidglødes af den flydende L a v a .------
»Spejlet-s Læsere bedes tage til Takke med disse
Optegnelser fra det daglige Liv, der h a r sine Kampe
og sine Helte.
A. C. Meyer.
Ved højen Mast.
156 —