Spejlet

32 / 191

i g e siden hine dunkle Tider, da Menne­
skeslægten rev sig løs fra Dyrene, er Ud­
viklingen skredet frem gennem mange
Omskiftelser og har sikkert endnu ikke
Endepunkt; og det lige saa lidt i den
aandelige som i den legemlige Verden, lige saa lidt
i Henseende til Industri somi Henseende til Politik.
Den Vilde finder sin Føde i Naturen; Jagt og
Fiskeri forskaffer ham den, og europæiske Opdagel­
sesrejsende fortæller, at der endnu findes Stammer,
der ikke kender til at tilberede Føden ved Ildens
Hjælp. Det første Resultat, der skyldtes menneske­
lig Snille, var de planteædende Dyrs Forvandling
til Husdyr, hvorved disses Herrer sikrede sig dag­
lige Maaltider uden store Anstrængelser. Hyrdefol-
kene, der nødvendigvis maatte vedblive at være No­
mader, da det stadig gjaldt om at finde ny Græs­
gange, afløstes, da Agerdyrkningen opfandtes, af
Folkeslag med faste Boliger, hvem den aarlige Høst
gav en tilstrækkelig, rigelig og afvekslende Føde.
Men dette var rigtignok først Resultatet af et langt
og møjsommeligt Arbejde med at rydde Skovene,
udtørre Sumpene og inddæmme Floderne, et Ar­
bejde, hvis Spor vi endnu finder ned gennem Hi­
storien. Der kræves ogsaa et periodisk Arbejde
hvert Aar med at besaa Jorden og vedligeholde
dens Frugtbarhed. Dette Arbejde skyldes det, at
Agerbruget kan fyldestgøre de moderne Nationers
Fornødenheder; det forudsætter en tidligere umaade-
lig Ophobning af Kapital og den menneskelige Arms
stadige Arbejde, hjulpet i tidligere Tid af Dyrene
og Slaverne. Det 19de Aarhundredes mekaniske Op­
findelser har ydet dette Arbejde en uvurderlig Støtte,
paa samme Tid som de kemiske Opfindelser paa
Gødningens Omraade mangedoblede al Afgrøde.
Og dog ser vi i dette Øjeblik, hvorledes en ny
Revolution, der maaske er endnu radikalere end
den, der har fundet Sted med Hensyn til Agerbru­
get, er i Færd med at bryde sig Vej paa vore Føde­
midlers Omraade; Kemien, hvis dristige Opdagelser
mylrer frem uden Begrænsning, paastaar, at den
nu kan fabrikere Fødemidler og erstatte Landbrugs­
industrien, der udelukkende er baseret paa Produk­
tionen af levende Organismer, Dyr og Planter, med
en kunstig Fabrikation af alle nærende Stoffer.
Bøndergaardene vil da forsvinde og blive afløst af
Fabriker, Bønder og Landmænd af Ingeniører og
Mekanikere.
Dette vilde ikke blot være en industriel, men og­
saa en social Omvæltning, mere dybtgaaende end
nogen anden, som Menneskeslægten i de historiske
Tider har været underkastet. Denne Paastand har
da ogsaa i første Øjeblik overrasket alle intelligente
Mennesker, der ikke var forberedt derpaa, og den
opvækker endnu Smil hos de konservative Naturer,
som den burde skræmme. Ti den er et Tidernes
Tegn, nu da den moderne eksakte Videnskab har
begyndt at føre sine Love og sine Metoder igennem
som de herskende og almengyldige paa alle menne­
skelige Omraader. Fysiken og Kemien, Mineralver­
denens to Herskere, tilvender sig et større og større
Herredømme over Verden, indtil den mer eller min­
dre fjerne Dag oprinder, da Videnskaben maaske
vil forsøge paa at omskabe selve de levende Væ­
sener.
Paa dette ny Omraade for Udviklingen, den kun­
stige Fabrikation af Næringsmidler, er to Spørgs­
maal de vigtigste, nemlig Muligheden deraf og hvad
det vil koste.
Muligheden af at sammensætte alle organiske
Stoffer ad kemisk Vej blev bestridt og anset for en
Kimære lige indtil Midten af det 19de Aarhundrede,
men nu er den faktisk bevist ved altfor mange
specielle Eksempler og iværksat ved altfor mange
almindelige Metoder, til at der fremtidig vil kunne
opstaa nogen Strid derom. Som bekendt deles Føde­
midlerne i tre Hovedgrupper, Fedtstoffer, Sukker­
stoffer samt Kulhydrater og for det tredje Ægge­
hvidestoffer. Det lykkedes mig allerede i 1854 at
producere naturlige Fedtstoffer ved Hjælp af deres
Grund-Bestanddele Syre og Glycerin, og jeg har hel­
dig udført flere hertil hørende Eksperimenter. Den
kemiske Fabrikation af Fedtstoffer er dermed be­
vist. Den gør det muligt at fremstille ikke blot de
naturlige Fedtstoffer, men ogsaa en Mængde andre,
der er dannet i Kraft af de samme Love og egnede
til den mest forskelligartede Anvendelse. Paa samme
Maade forholder det sig, siden E. Fischers Opda­
gelser, med Fabrikationen af Sukkerstofferne og
Kulhydraterne eller i alt Fald med de fleste af dem.
Tilbage er Æggehvidestofferne, som er mere sam­
mensatte og mere foranderlige; men den nuværende
Generation af Videnskabsmænd forsker ivrig efter
de Metoder, der er anvendelige for dem, og jeg tror
ikke, at nogen anset Kemiker nu mere vil tvivle
om, at ogsaa den kunstige Fremstilling af denne
sidste Gruppe er nærforestaaende.
Dette om Muligheden af Problemets Løsning.
Naar vi dernæst gaar over til det andet Spørgs­
maal og undersøger, om det kan betale sig at frem­
stille kunstige Næringsmidler, saa er det jo til sy­
vende og sidst deraf, at hele Udviklingens Betyd­
ning afhænger. Men nu ved vi jo alle, at lignende
Problemer allerede er løst, og at hver eneste Dag
bringer en ny Opfindelse paa dette Omraade. Man
kan f. Eks. i vore Fabriker fremstille Indigo billi­
gere end Agerbruget kan det. Dyrkningen af de
Planter, af hvilke Purpurfarven tidligere fremstille­
des, er nuomstunder opgivet. I Laboratorierne frem­
stilles der Hundreder af andre kunstige Farvestoffer,
der kappes med de naturlige Farver. Paa samme
Maade med Parfumer. Allerede i 1860 anstillede jeg
de første Forsøg; siden har Kemikerne paa dette
Omraade haft gode Resultater at opvise i Dusinvis.
Man vil dertil maaske indvende, at det her drejer
sig om sjældne og kostbare Stoffer, hvis Pris er saa
høj, at den kan taale Omkostningerne ved de ke­
miske Operationer. Det er rigtigt! Men den daglige
Erfaring paa Industriens Omraade viser, at lige saa
snart der er nogen Interesse forbundet med at fa