Spejlet

33 / 191

brikere til lave Priser, forstaar Opfinderens Sindrig-
lied at komme uden om alle Vanskeligheder. Det
ses der allerede nu mange Eksempler paa. Intet er
rimeligere end at antage, at den kunstige Fremstil­
ling af Fødemidler vil blive billigere og billigere.
Der kræves utvivlsomt Tid dertil og megen Opfind­
somhed. Men Videnskaben har overvundet mange
andre Vanskeligheder siden den Tid, da Ægyp­
terne ved Hjælp af Turkiser fra Bjerget Sinai fa­
brikerede Kobber for en Pris, der nu vilde svare
til Sølvets, lige indtil Nutiden, hvor Kobberets Pris
er 100 Gange saa lav. Aluminium-Industrien har i
vore Dage ikke gennemgaaet ringere Svingninger.
Paa dette Omraade er enhver Forhaabning beret­
tiget.
Ydermere viser Fremstillingen af Fedtstofferne,
saavel som af Farvestoffer og af Parfumer, at Vi­
denskabens Skabermagt overgaar Naturens. De Lær­
des Opdagelser gør det ikke blot muligt at frem­
stille de fra Naturen kendte Stoffer, men ogsaa at
skabe efter eget Forgodtbefindende en Uendelighed
af analoge kunstige Stoffer, som lader sig under­
kaste en overordenlig broget Række Anvendelser.
Paa samme Maade som vi nu kan fremstille kun­
stige Farver, der er lige saa gode eller som staar
over de naturlige, vil vi sikkert naa til at fremstille
Fødemidler, som er mere velsmagende og mere
duftende, lettere og behageligere at fordøje og at
optage i sig, kort sagt, mere formaalstjenlige end de
naturlige Fødemidler.
Dog bør vi vogte os for en udbredt Illusion. Der
er nogle, der tror, at de kemiske Fødemidler vil
gøre det muligt at reducere den daglige Føde til
nogle enkelte Pastiller eller Tabletter. Det er en ren
Illusion. Mennesket forbrænder daglig, naar det er
rask, 250—30 Gram Kulstof og udskiller 15—20
Gram Kvælstof; til disse Elementer bør endnu føjes
en Syvendedel, der udskilles paa anden Maade.
Dette er den Dosis, som indeholdes i den naturlige
Føde, og som er uundværlig for vor daglige Ernæ-
ring og for Vedligeholdelsen af vor Energi. Man maa
ikke tro, at denne Dosis ved Anvendelse af kemi­
ske Fødemidler vil kunne reduceres til en Kvint­
essens og koncentreres i et Par Piller. Fødemidler­
nes Vægt og Volumen vil altid vedblive at være
betydelig, hvilken deres Oprindelse end er."
For at anskueliggøre det økonomiske Problem,
som her fremkommer, vil det være rigtigt at gøre
følgende Bemærkninger:
Hvis man nu i vore Dage vilde oprette et indu­
strielt Selskab, hvis Opgave var at lave Brød af
Korn i et nyt og uopdyrket Land, der manglede
alle Kulturens nuværende Hjælpemidler, saa maatte
dette Selskab først rydde Jorden og dernæst med
store Omkostninger gaa hele den Række Opdagel­
ser og Fabrikationsmaader igennem fra ny af, som
man lidt efter lidt har naaet til i Aarhundredernes
Løb, maatte kort sagt i Løbet af faa Aar realisere
alle Fremskridt, hvis det vilde have Udbytte af
sine Kapitaler.
Det er netop dette Begyndelsespunkt, den kemi­
ske Fremstilling af Fødemidler i Øjeblikket befinder
sig paa; men det er tilladt at vente, at den hur­
tigere vil naa Maalet, fordi den moderne Videnskab
raader over Naturkræfter, som Fortidens Civilisa­
tioner ikke kendte. Vi kan endogsaa tænke os den
Dag, da man vil forstaa at udnytte det ubegrænsede
Forraad af gratis Energi, som Solen kan yde, og
den Energi, som vi allerede nu laaner paa Afstand,
men paa meget ufuldkommen Maade, af Vandfal­
denes Kraft. Men det er kun det første Skridt. Den
gratis Energi, som er at hente i Jordklodens Cen­
tralvarme, vil ogsaa blive anvendt med Bistand af
Elektriciteten, denne Naturkræfternes Omskaber.
Med denne Bistand af nyopdagede Kræfter, som
Videnskaben forstaar at anvende, vil Menneskehe­
den skride fremad. Netop fordi disse Kræfter er
tilstede overalt, vil ogsaa Fremstillingen af Føde­
midler kunne finde Sted paa alle Punkter af Jord­
kloden og under alle Himmelstrøg, selv dem, der
tidligere var mest øde, i Stedet for som nu at være
indskrænkede til de Steder, der egner sig for det
naturlige Agerbrug. Jorden vil saaledes overalt blive
frugtbar og beboet; Uligheden i Fordelingen af Li­
vets Goder vil stadig blive mindre i Overensstem­
melse med den universelle Lov om Fremskridtet
og som Følge af Videnskabens stadige Frembrin­
gelser. Dog bør vi ikke bilde os ind, at den Sum
af Arbejde, som paalægges hvert enkelt Individ,
derfor vil blive mindre. Fuldkommenheden er ikke
en Frugt af Ørkesløshed og kontemplativ Ekstase.
Den gamle Vismand sagde allerede:
Qui auget doctrinam, auget laborem.
Videnskaben er kollektiv; gavner den alle, paa­
lægger den ogsaa alle Arbejde, fordi den er Resul­
tatet af alles uophørlige Stræben efter Sandhedens
Opdagelse. Denne Forøgelse af Arbejdet vil især
blive af aandelig og intellektuel Natur. Den vil
medføre en stedse mere fuldkommen Udvikling af
alle Evner hos hvert enkelt Individ og hos hvert
enkelt Folkeslag og som en nødvendig Følge deraf
en stadig dybere Følelse af alle Individers og alle
Folkeslags Solidaritet overfor Fuldbyrdelsen af
Menneskehedens universelle Opgave.
M. Berthelot.
— 30 -