![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0036.jpg)
Maleren Lo’h Hing.
En kinesisk Kunstner
og hans Værk.
i
r
i n e s i s k
Kunst er langt mere
Tegning
end den
^ evropæiske. Dens Bestræbelse er mindre at
give et Indtryk, vække en Stemning eller fæstne
en Opfattelse, end at udføre hver lille Enkelthed
saa nøjagtigt og pillent som muligt. Der er noget
kancellistisk over alle Kinesere, ogsaa naar de
dyrker de frie Kunster.
Den Kinesertrup, der for Tiden gæster Tivoli,
tæller i sin Midte bl. a. en Portrættegner. Naar
man iagttager liam ved hans Arbejde, faar man
ret en Forestilling 0111, hvad kinesisk Kunst er
og hvordan en Kineser arbejder. Hele Dagen sid
der han taalmodigt syslende med sin Blyant,
sin Tusch, sine Vandfarver. Rundt 0111 ham
flokkes de Besøgende, leende, snakkende, fulde
af nysgerrig Uro. Men ikke et Øjeblik lader den
taalmodige Mand sin Opmærksomhed splittes.
Med den pinligste Omhu ridser han sine haar-
fine Streger, sine Punkter og Prikker, til Bille
det staar paa Papiret, utvivlsomt teknisk dadel
frit, men i hvert Fald efter evropæisk Opfattelse
netop forfejlende Helhedsindtrykket.
Vi bringer lier et Billede af Kunstneren og en
Gengivelse af en af hans Tegninger, et Portræt
af en kendt dansk Personlighed, tegnet med et
Fotografi som Grundlag men i uforfalsket ki
nesisk Oversættelse.
Hvad der især giver det dets »kinesiske« Præg
er Fremstillingen af Øjet, der er tegnet, som
var det set forfra istedetfor fra Siden. Men des
uden vil man ogsaa i Behandlingen af Frisuren
se tydelig Paavirkning af Kineserens Begreber
om, hvordan man skal sætte sit Haar.
Naar Maleren Lo’h Hing vender hjem til Kina,
vil han sandsynligvis bringe med sig en rig
Samling af Studier til en samlet billedlig Frem
stilling af Danmark og dets Befolkning.
Den vil være en eneste Bekræftelse af det
gode, gamle Ord, at det sete er afhængigt af
Øjnene, der ser.
Men den, der med alle sine europæiske Kul
turbegreber fastslaaede og ordnede i Række og
Geled stiller sig foran et kinesisk Kunstværk, vil
atter forlade det med en ubehagelig Tvivl 0111
Gyldigheden af enhver menneskelig Maalestok.
Han vil spørge sig selv: naar Menneskets Øjne
kan se det ydre faktiske saa rent forskelligt, kan
man da overhovedet stole paa sine to Øjne? Og
er de upaalidelige, hvilken Autoritet tør man
da hygge paa?
—
nu.
En kendt dansk Personlighed i kinesisk Gengivelse.
— 33 -