Bissens fem første Udkast til Absalons Statue.
„Absalon“.
bliver til.
Strike. Derfor kan det nu have lange Udsigter med
unge Absalon. Først skal Striken sluttes, saa skal
Stenen hugges og sendes hertil, og endelig skal
hele Fodstykket bygges over den. Det er den gamle
Historie om den liden Tue . . .
—Aldrig er en Sten kommen mig saadan i Vejen,
siger Professor Bissen, der staar i det mindste af
sine Atelierer nede i en gammel Gaard ved Frede-
riksholms Kanal og arbejder paa Carit Etlars Buste.
Han lægger Modellerpinden paa Kavaletten, og mens
han triller smaa Kugler af en Lerklump mellem
sine urolige Fingre, siger han irriteret: — Naar det
endda var en af de øverste Sten, saa ikke det hele
laa stille — men en Hjørnesten! Vi kan ikke komme
et Skridt frem, før vi har den.
Hvordan begyndte De egentlig? Hvis Idé er
Absalon ?
— Etatsraad Heides. Absalon er hans Yndlings-
lielt. Heide kom i sin Tid til mig og fortalte, at
han havde tænkt paa at forære København en Sta
tue af Byens Grundlægger, og spurgte, om jeg vilde
lave den. Det kunde jeg umuligt have noget imod —
— og saa bestilte han vel Absalon som Bytter
statue ?
— Ja. Absalon skulde være ung og tilhest, for
Besten havde jeg frie Hænder. Jeg lavede nogle
hastige Skitser — der staar et Par af dem oppe
paa den Hylde — men de traf ikke rigtig Heides
Tanke.
Den ene Skitse viser Absalon paa en Hest, der
staar roligt og støt, den anden paa en, der strækker
Hvordan en
I
disse Dage skulde
vi paa Højbro
plads have haft Bis
sens Absalon at se i
skinnende gylden
Bronce, brynjeklædt,
højt tilhest, med den
ene Haand fast i Tøj
len og den anden
sluttende
0111
en kort
Stridsøkse, ung og
viljestærk, som han
er udsprungen af
Kunstnerens Fantasi.
I mange Stumper
og Stykker ligger Ab
salon i Laurits Ras
mussens Broncestøberi langt ude paa det yder
ste Nørrebro, Overkroppen her, Benene der, He
stens Hoved i et Værksted og dens Hale i et an
det; alle Dele er fikse og færdige, og det vilde
være en smal Sag at samle ham og stille ham op
— det vil sige en forholdsvis smal Sag, for naar
det kommer til Stykket, er det maaske dog ikke
saa let gjort, som det er sagt. Men der er kommet
en uventet Hindring. Arkitekt Nyrop har tegnet et
Fodstykke til Statuen, der er lige saa højt som
Hest og Rytter; man har alt, hvad der skal bruges
til det — undtagen en eneste af de fire store Hjør
nesten, der skal hære det hele. Og den kan man
ikke faa, fordi Stenarbejderne i Sverrig har gjort
Vilh. Bissen.
—6—