Spejlet

Bissens fem første Udkast til Absalons Statue.

„Absalon“.

bliver til.

Strike. Derfor kan det nu have lange Udsigter med

unge Absalon. Først skal Striken sluttes, saa skal

Stenen hugges og sendes hertil, og endelig skal

hele Fodstykket bygges over den. Det er den gamle

Historie om den liden Tue . . .

—Aldrig er en Sten kommen mig saadan i Vejen,

siger Professor Bissen, der staar i det mindste af

sine Atelierer nede i en gammel Gaard ved Frede-

riksholms Kanal og arbejder paa Carit Etlars Buste.

Han lægger Modellerpinden paa Kavaletten, og mens

han triller smaa Kugler af en Lerklump mellem

sine urolige Fingre, siger han irriteret: — Naar det

endda var en af de øverste Sten, saa ikke det hele

laa stille — men en Hjørnesten! Vi kan ikke komme

et Skridt frem, før vi har den.

Hvordan begyndte De egentlig? Hvis Idé er

Absalon ?

— Etatsraad Heides. Absalon er hans Yndlings-

lielt. Heide kom i sin Tid til mig og fortalte, at

han havde tænkt paa at forære København en Sta

tue af Byens Grundlægger, og spurgte, om jeg vilde

lave den. Det kunde jeg umuligt have noget imod —

— og saa bestilte han vel Absalon som Bytter

statue ?

— Ja. Absalon skulde være ung og tilhest, for

Besten havde jeg frie Hænder. Jeg lavede nogle

hastige Skitser — der staar et Par af dem oppe

paa den Hylde — men de traf ikke rigtig Heides

Tanke.

Den ene Skitse viser Absalon paa en Hest, der

staar roligt og støt, den anden paa en, der strækker

Hvordan en

disse Dage skulde

vi paa Højbro

plads have haft Bis

sens Absalon at se i

skinnende gylden

Bronce, brynjeklædt,

højt tilhest, med den

ene Haand fast i Tøj

len og den anden

sluttende

0111

en kort

Stridsøkse, ung og

viljestærk, som han

er udsprungen af

Kunstnerens Fantasi.

I mange Stumper

og Stykker ligger Ab

salon i Laurits Ras

mussens Broncestøberi langt ude paa det yder

ste Nørrebro, Overkroppen her, Benene der, He

stens Hoved i et Værksted og dens Hale i et an

det; alle Dele er fikse og færdige, og det vilde

være en smal Sag at samle ham og stille ham op

— det vil sige en forholdsvis smal Sag, for naar

det kommer til Stykket, er det maaske dog ikke

saa let gjort, som det er sagt. Men der er kommet

en uventet Hindring. Arkitekt Nyrop har tegnet et

Fodstykke til Statuen, der er lige saa højt som

Hest og Rytter; man har alt, hvad der skal bruges

til det — undtagen en eneste af de fire store Hjør

nesten, der skal hære det hele. Og den kan man

ikke faa, fordi Stenarbejderne i Sverrig har gjort

Vilh. Bissen.

—6—