den var min egen, vidste 'jeg, den [ikke pludselig
blev hentet til Ridetur, mens vi stod midt i Ar
bejdet.
— Hvordan fik De den til at stejle?
— Den stejlede ikke timevis. Vi lokkede og tirrede
den til at rejse sig paa Bagbenene, og saa tog jeg
Øjebliksfotografier af den.
— Hvor er den Hingst nu?
— Jeg ved saamænd ikke, hvor den kom hen.
Den blev solgt ved Auktion, mens jeg var i Italien;
det var et prægtigt Dyr.
— Og Panserskjorten og Øksen? Er de fra Ab
salons Tid?
— De er nyere; de tilhører Musæet herhenne
paa Prinsens Palæ. Øksen har jeg givet ham i
Haanden, fordi det siges om ham i Beretningen
om Arkonas Indtagelse, at han med den korte
Økse, han altid bar hos sig, kunde naa til Afguden
Svantevits Knæ.
Solen falder ind gennem det høje Ateliervindue,
hvis Karm er fyldt med Kaktusplanter og grønne
lette Siv; i et stort Akvarium glider Guldfiskene
dovent gennem Vandet. Solstraalerne spiller paa
deres røde Skæl.
— 1 saadan et Vejr som i Dag skulde unge Ab
salon afsløres.
Statuens enkelte Dele i Rasmussens Zinkstøberi.
ud, saa ofrede jeg den. Nogen bestemt Model er
der ikke til Absalon.
— Og Hesten? Den er maaske sammenflikket af
mange forskellige.
— Nej, dog ikke. Hesten er en Hingst. Jeg ved
nok, der er Kunstnere, som modellerer en Hingst
efter en Hoppe og giver den Ben af en Vallak.
Men det duer ikke — en Hingst har sin egen Ka
rakter. Jeg købte en oppe i Nordsjælland; naar
M. Nyrops Udkast til Fodstykket.