16 / 191
Den store Buddhafigur i Prinsesse Maries Arbejdsværelse.
Prinsesse Maries „Buddha’er.“
D
e n
udmærkede Samling af gamle japanske,
kinesiske og indiske Gudebilleder, der ejes
af Prinsesse Marie, var for et Par Aar siden
udstillet i Kunstindustri-Musæet og vakte da
megen Opmærksomhed hos Kjendere.
Spejlet
bringer her en Række Gjengivelser af disse
sjældne og morsomme Figurer, til hvilke kortelig
skal knyttes nogle oplysende Anmærkninger.
Navnet »Buddha’er« bør ikke tages i den
Betydning, at hver enkelt af de fremstillede
Figurer skal fremstille selve Buddha. Det er
kun et Par Stykker i det Hele, der personifi
cerer denne ældgamle, indiske Guddom; de
Fleste er smaa kinesiske og navnlig japanske
Billeder af en lavere Gudeorden, der af sine
Dyrkere tages paa en mindre højtidelig Maade
og ofte maatte holde for i den folkelige Vittig
hedskunst. Af Japanesernes berømte L yk k e
gud er , af hvilke der var
7
, finder man her
Fremstillinger af de
4
: H o tei, Børnenes Gud,
med den nøgne, uhyre Mave og det salige
Smil, den lærde Fu kur o ku med den over
vægtige Hjerneskal og Vismandsskjægget, den
endnu lærdere J u r o - j in og D a ik o k u , Frugt
barhedens Gud, med den fulde Rissæk og
Hammeren. Med disse populære Guder stod
Japaneserne som sagt paa en egen fortrolig
Fod. Flere af Figurerne viser Hotei siddende i
i et Overmaal af Velvilje og næsten hensmel-
tende i sit eget Fedt; eller han titter frem af
sin egen Sæk, som af en lille Unge holdes sam
men over hans Hoved. Sækken er hans stadige
Ledsager og Attribut. Den tænksomme Fukuroku
fremstilles et Sted med et uhyre Taarn af en
Pande, der øverst oppe bærer et grinende Barn.
Til en hel anden og langt alvorligere Art
hører de Fremstillinger, der er samlet øverst
paa første Side. De to staaende Figurer yderst er
et Par bagindiske Buddha’er fra en langt tid
ligere Tid og af en langt mindre udviklet Kul
tur. I deres stive, symmetriske Holdning minder
de 0111 arkaiske Arbejder af græsk eller ægyp
tisk Afstamning. Den lille Buddha, der sidder
paa Hug i Lotusblomsten og som med Fingrene
danner en af de mangfoldige, betydningsfulde
Gestus, der vanskeligt lader sig udtyde, er vist
nok en tidlig japansk Figur. Af indisk (eller
maaske siamesisk) Oprindelse er derimod den
kvindelige Buddha øverst paa anden Side, med
den sære, snoede Glorie bag Hovedet. Figuren
paa den hvilende Ko forestiller Gudinden Kwan-
non . Den siddende Mand med det alvorlige
Ansigt øverst i Midten paa første Side, er en
Portrætstatue af en Præst. Den grinende Skik
kelse overskrævs paa et Dyr (Tiger), hvis svære
Hale bøjer sig som en Hank mod Mandens
Ryg, forestiller en Helgen (Rakan) af lavere
Orden. Af andre mere genremæssige Figurer
kan endnu nævnes en kinesisk Filosof (nederst
i Midten paa første Side), en Djævlebetvinger
S liok i med Hat og Stok, (lige under den sia
mesiske Buddha), en Barnestatuette (tilhøjre for
den) og den »længelevende Vismand Tekka i«
(nederst paa samme Side).
De fleste af disse Figurer er udført i liaardt-
brændt Ler med Giassurer ellerligefrem Porcellæn;
nogle enkelte er skaarne i Elfenben eller Træ.
Flere af dem er behandlet med et Lune, en
komisk Fantasi, der virker aldeles bedaarende.
De grundmenneskelige Karaktertræk er saa
skarpsynet opfattet og gjengivne af disse gamle
Kunstnere, at vi har let ved — trods Racens
Fremmedartethed — at forstaa dem og nyde
dem. At denne Kunst, der betragter Tingene,
Guder og Mennesker og menneskelige Narag
tigheder med et saa verdensklogt, overbærende
Smil, skriver sig fra Tider, da Europa var ned
sænket i det dybeste Barbari, gjør ikke Beun
dringen for den ringere, men omgiver den
tvertimod med en særegen, hemmelighedsfuld
Nimbus.
N. V. Dorph.
- 13 -