ligeledes kan skilles i lette og svære Kvaliteter. Til Rest i Kedlen bliver
ca. 20 % Goudron, som naar den er afkølet til normal Temperatur er
omtrent fast af Konsistens.
Med stor Spænding fulgte Brødrene Glad og Windfeld?Hansen For?
løbet af Prøvedestillationen. Destillaterne viste sig at være overordent?
lig smukke, saaledes som det ofte gaar ved mindre Forsøg. Naar saa
man skal overføre de indvundne Erfaringer til større Forhold, spiller
nye Momenter ind, og Resultatet bliver et andet. Destillationen var
imidlertid kun den ene Del af Processen; bagefter kom Raffineringen
med Svovlsyre, Udvaskningen med Natronlud og Afkogningen af Van?
det. Under disse Processer gjaldt det om ikke at tilsætte det smukke,
lyse Udseende, som Destillaterne havde fra Fødslen, idet Olien er til?
bøjelig til atter at mørkne ved stærk Opvarmning (Afkogningen), og
den bliver derved en daarlig Handelsvare. Efter nogen Tids Forløb
lærte man dog ogsaa denne Kunst — russisk Masut er et let og tak?
nemmeligt Raastof at arbejde med — og hermed var Vejen saa banet
for den Destillations?Virksomhed, som Firmaet driver den Dag idag,
og som vel langtfra er saa fordelagtig under den nugældende Toldlov
som under den gamle, men som dog i Aarenes Løb har gjort det muligt
for Firmaet Glad at holde Stillingen i Kampen mod de store, fremmede
Olietruster.
Det var ikke nogen stor Kapacitet den første Oliekedel havde, men
Oliekælderen var alligevel et veritabelt Guldmagerværksted. En Tønde
lys Olie kostede dengang i Told ca. 13 Kr., en Tønde Masut ca. Kr. 1,12,
altsaa en Difference af ca. 12 Kr. — Ganske vist kostede Destillation
og Raffinering baade Svind og Penge, men alligevel faldt der omved en
Tikrone i Firmaets Kasse alene i Toldbesparelse for hver færdig Tønde
Maskinolie, Kedlerne kunde aflevere. Intet Under, at de tre Alkymister
syslede med Planer om en Udvidelse af Fabriken, saa at man for Al?
vor kunde optage Destillationen og udnytte den Chance, man her havde
fundet; men der meldte sig Vanskeligheder ved at komme af med Bi?
produkterne, Solarolie og Goudron, Syreasfalt og Nafténsæbe, saa at
Udvidelsen foreløbig blev opsat.
Solarolien kaldes ogsaa Gasolie, fordi den kan anvendes til Frem?
stilling af Belysningsgas. Der fandtes dengang i Provinsen adskillige
store isoleret beliggende Hospitaler, Skoler o. 1., som ikke kunde for?
synes fra de kommunale Gasværker, f. Eks. Sindssygehospitalet ved
120