176 / 269
var allerede indrettet i Stockholmsgade, og saadanne Krigsbryllupper
var almindelige, ikke blot i de krigsførende Lande.
Desværre fik Carl Glad ikke Lov til ret længe at beholde sin
unge Hustru. Hun fødte en Søn, der i Daaben fik Navnet Lars Robert
Andreas Glad; men hun døde kort Tid efter. Begravelsen fore?
gik fra Garnisons Kirke, som var fyldt til sidste Plads af de to Fa?
miliers talrige Slægt og Venner. Det var en gribende Højtidelighed
for den unge Kvinde, hvis Livstraad saa tidlig var bristet.
Krigens Udbrud satte mægtigt Liv i Oliesalget, men til Gengæld
maatte Indkøbsarbejdet i den første Maaneds Tid fuldstændig ind?
stilles. Situationen var saa ukendt og Risikoen saa uberegnelig, at
Firmaets Chefer bestemt vægrede sig ved at placere nogen som helst
Ordre i Udlandet. Saa hellere vente og se. Den tyske Hær marcherede
frem mod Paris med Øjnene rettet mod Urskiven, som det hed i et
bevinget Ord. Alle ventede, at Krigen hurtigt maatte være forbi, og at
Handelen mellem Nationerne derefter atter vilde falde tilbage i de
gamle Folder. Ingen kunde ane, at den Tornado, som for hen over
Verden, ogsaa for Handelens Vedkommende vilde rasere meget af
det Bestaaende og vende op og ned paa en Mængde Forhold.
Landets Beliggenhed giver den neutrale danske Handel med de
krigsførende Lande store Chancer, ihvorvel disse er forbundet med
stor Risiko. Det er i et tidligere Kapitel fortalt, hvorledes Danmark
netop havde sin mest glimrende Handelsperiode under Napoleons?
krigene, men ogsaa hvilke enorme Tab Handelen den Gang led ved
Kapring og Beslaglæggelse. Med Forfærdelse læste man nu om de før?
ste Minesprængninger af danske Skibe i Kanalen. I de forløbne hun?
drede Aar var Verden unægtelig gaaet frem, hvis det kan kaldes et
Fremskridt uden Varsel at udlægge Miner for neutrale Skibe i et
internationalt Farvand! Intet Under, at Rederne var bange for at
sende Skibene ud trods Krigsforsikring og trods de høje Fragter, som
allerede nu blev budt; men de Skibe, som var i Fart, maatte natur?
12
177