178 / 269
maet har ikke været indblandet i en eneste Udførselssag, endskønt
Importfirmaerne ofte meget mod deres Vilje kunde blive Part i den
Slags Affærer.
I September var den rumænske Olie fra D.D.P.A. opbrugt. Hvad
Selskabet havde tilbage af denne Olie maatte reserveres for de løbende
Kontrakter, og nye Tilførsler fra Sortehavet kunde ikke forventes.
Glad & Co. blev nødt til at slukke Fyret under den ene Destillations?
kedel, men endnu var der russisk Masut i Behold til 3 Maaneder. Naar
saa ogsaa dette Parti var brugt, hvad saa? De Unge i Firmaet pres?
sede paa, for at Firmaet skulde købe Masut i Amerika, men det var
nemmere sagt end gjort. Nu havde Firmaet arbejdet med russisk Ma?
sut i en Menneskealder. Personalet var vant til denne Olie, kendte
dens Egenskaber, baade dens Fortrin og dens Mangler, men hvordan
vilde en amerikansk Raaolie arte sig i Kedlerne? Og hvor skulde man
faa den fra? Firmaet var jo slet ikke orienteret til den Side af Verdens?
markedet, havde egentlig kun købt Poster af Betydning af Standard
Oil, og det var altid raffineret Olie. Hvorledes saa pludselig slaa over
i en anden Raaolie, hvis Natur man ikke kendte? Men noget maatte
der jo gøres, og tilsidst gik Lars Glad modstræbende med til at tele?
grafere til Texas Company, Newyork, efter 2 Prøvepartier, hver paa
500 Barrels Masut. Disse Partier kom hjem omkring Nytaar, netop
som Beholdningen af russisk Masut var opbrugt, altsaa for saa vidt
i rette Øjeblik; men desværre viste Olien sig at være uegnet til De?
stillation. Den gav en tynd, paraffinholdig Maskinolie, som naturligvis
kunde sælges under de forhaandenværende Forhold, men det nyttede
ikke at faa mere hjem af denne Olie. Chefernes Skepsis overfor en ny
Raaolie bundede i rigtig Erkendelse og i mangeaarig Erfaring.
Men selv om nu ogsaa Overgangen til amerikansk Raaolie var en
saa vanskelig Ting, at den maatte forberedes med den største For?
sigtighed, ved Prøvepartier af forskellige Mærker etc. etc., saa kunde
man dog benytte Tiden til at hjemtage færdigraffineret Olie fra
179