ligvis fuldende deres Rejser. Den 28. August 1914 kom saaledes
S/S »Frederik VIII« uventet ind til København efter en god Rejse
nord om Skotland. Skibet medførte bl. a. ca. 1000 Tønder Maskin?,
Motor? og Cylinderolier til L. C. Glad & Co. — Det var omtrent Halv?
delen af en Række Ordres, som Olieafdelingen havde telegraferet til
Amerika 28.—31. Juli, men da Telegrammerne maatte dirigeres via
Frankfurt a/M. (Leo Oppenheim), naaede kun en Del af dem igennem.
Partiet var hverken sø? eller krigsforsikret. Ingen havde regnet med
dets Fremkomst, i hvert Fald ikke saa tidligt, da Expeditionen nor?
malt plejede at vare
W
2
Maaned, men Krigens Udbrud havde lukket
for Amerikas Export til Tyskland, og dette nød de skandinaviske
Lande godt af. Olien var i høj Grad velkommen, thi det begyndte at
knibe med Importolierne, endskønt Glad 30. Juli havde lagt Beslag paa
Standards Lager i Frihavnen. Det var kun ca. 300 Tønder af forskel?
lige Mærker, men det var dog en god Hjælp, og Leo Oppenheim var
senere meget misfornøjet med, at hans Repræsentant, Grosserer
E. Malling, havde favoriseret Glad & Co. ved at sælge Firmaet næsten
hele Lageret. Nu fik man altsaa et nyt stort Parti til Disposition. Det
betød ny Forsyning til Kunderne, god Fortjeneste, og man aandede
ligesom lettet op ved at se, at Importen dog selv under de forhaanden?
værende vanskelige Forhold kunde gennemføres.
Al Olie, og i Særdeleshed mineralske Smøreolier, er decideret
Krigskontrabande. Skal Olien ikke direkte anvendes til Krigsmateriel?
let, Kanoner, Geværer, Automobiler m. m., saa kan den bruges til at
holde de Krigsførendes Fabriker i Gang. Den danske Regering ud?
stedte derfor straks Udførselsforbud for Smøreolie. Overtraadte man
Forbudet, var man strafskyldig efter dansk Lov. Det var først et Aar
senere, at den engelske Regering begyndte at kræve Garanti?Erklæring
og Depositum for at lade Oliesendinger til danske Modtagere passere.
Men der var saavidt vides ingen, som forsøgte at smugle Mineralolie
til Tyskland, endskønt det ikke manglede paa fantastiske Forslag. Saa?
ledes kom en Schweizer hertil og foreslog Glad & Co. at søge den
danske Regerings Tilladelse til Import af Cylinderolie for overhedet
Damp, som Schweiz i høj Grad manglede, fra Amerika via Danmark
og Tyskland, fordi Vejen over Havre (Frankrig) var spærret af Troppe?
transporter. Den Slags hasarderede Planer blev pure afvist. Glad & Co.
ønskede ikke at have blot Skyggen af en Mistanke paa sig, og Fir?
178