27 / 269
borg, som var med Korvetten »Diana«, der afgik fra København 1807,
men maatte stryge Flaget for Englænderne i Cartagena i Spanien
26. September 1809. Mandskabet maatte forblive som Fanger i Carta?
gena til 1814. Han har set den mægtige Flaade af danske Handelsskibe,
som søgte Ly i Svendborg og Thurø Sunde efter Krigens Udbrud 1807,
der laa over 200 Skibe i Sundet. Og han har hørt om Kapernes Bedrif?
ter, om det raske Vovemod og de flinke Gutter, som bød den over*
mægtige Fjende Trods. Men først og fremmest har han indsuget
Længslen mod de store Have og de fjerne Lande, den laa ham og hans
Brødre i Blodet, og de blev Sømænd.
For Carl Frederiks Vedkommende blev Skridtet dog taget i to
Tempi. Han blev først sat i Lære paa det ene af Værfterne i Troense.
Hans ældre Broder Jacob var den Gang allerede gaaet til Søs, men
hans Mor vilde ikke give slip paa flere af sine Sønner. To Aar efter,
i 1819, kom Jacob Glad imidlertid paa Besøg i Hjemmet med Lom*
merne struttende af Mærkværdigheder, og nu blev det Carl Frederik
for trangt derhjemme. Han fik Lov til at forlade sin Lære, og 16 Aar
gammel forlod han Troense for at sejle til København og tage Hyre
med et af de store Fregatskibe, som for paa Kinakysten. Det var tidligt
paa Foraaret 1820. Baade han selv og hans Forældre har vel nok reg?
net med en aarelang Adskillelse, da de bevæget tog Afsked med hin?
anden, men ingen af dem anede, at det skulde vare 12 lange Aar, før
de fik hinanden at se igen.
Hvad der har bevirket, at Carl Frederik Glad kom ombord i en?
gelske Skibe, ved vi ikke. Maaske er han bleven syg ude i Østen, og
hans Skib er sejlet fra ham, saa at han har været tvunget til at tage
Hyre paa et af Arvefjendens Skibe. Maaske har han været saa længe
ude i den store Verden, at Synspunkterne er bleven mildnede. I hvert
Fald maa der have været godt Tømmer i ham, thi da han kommer hjem
til Danmark igen i 1831, har han Patent som Koffardikaptain. Natur?
ligvis har en saa retlinjet Karakter som han ikke forsømt at under?
28