Previous Page  58 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 269 Next Page
Page Background

Gaard. Drengen kom for langt ud, mistede pludselig Fodfæstet og

sank tilbunds. Uden Betænkning sprang Lars Glad ud efter ham, og

endskønt han kun var Begynder i Svømmekunsten, lykkedes det ham

dog at faa fat i sin Kammerat og faa ham bjerget helt ude fra Midten

af Aaen ind til Land, hvor den Druknende atter kom til sig selv. Lars

Glads resolute og modige Handling vakte almindelig Beundring og var

et staaende Samtaleemne i Byen. Det ansaas for aldeles utvivlsomt, at

Jens Peter vilde være druknet, dersom ikke Lars med Fare for sit eget

Liv var sprunget ud og havde bjerget ham.

Grosserer Hellesen skrev i den Anledning følgende Brev til Lars:

Min kjære Svoger.

Da det lader til, at Du ikke kan faa nogen Medaille, og jeg

dog synes, det skal paaskønnes, at Du er saadan en rask og

flink Dreng, sender jeg Dig i dette Brev en Femdalerseddel,

som vist er noget, Du kan forstaa, og som jeg tænkte kunde

falde i Din Smag.

Det andet er dog kun til at blive vigtig af, og vigtige Unger

er jo noget væmmeligt Noget; ikke sandt Lars? — Brug nu

Sedlen fornuftigt, saa at Du har nogen Glæde af den, og be?

tænk Din ubemidlede, men hæderlige Broder Johannes, naar

Du tager Hul paa den.

Siig Din Moder og Dine Søskende, at jeg har bedet Dig

hilse dem rigtig venligt, og lad mig see, jeg altid har ligesaa

gode Efterretninger om Dig som denne Gang. Du kan nu,

da Du er blevet saa meget rost og saa godt omtalt, jo slet

ikke være bekjendt at gjøre Noget, som ikke er som det

skal være, hu s k paa det .

Suzette har ogsaa bedet mig sende de kjærligste Flilsener

til Eder alle, hun var ganske stolt over, at Du havde opført

Dig saa flinkt.

Din hengivne Svoger

W. Hellesen.

og dette Brev blev læst med Alvor af Modtageren, som selv under?

stregede Ordene: Husk paa det! som en Rettesnor for sit fremtidige

Liv.

59