58 / 269
Gaard. Drengen kom for langt ud, mistede pludselig Fodfæstet og
sank tilbunds. Uden Betænkning sprang Lars Glad ud efter ham, og
endskønt han kun var Begynder i Svømmekunsten, lykkedes det ham
dog at faa fat i sin Kammerat og faa ham bjerget helt ude fra Midten
af Aaen ind til Land, hvor den Druknende atter kom til sig selv. Lars
Glads resolute og modige Handling vakte almindelig Beundring og var
et staaende Samtaleemne i Byen. Det ansaas for aldeles utvivlsomt, at
Jens Peter vilde være druknet, dersom ikke Lars med Fare for sit eget
Liv var sprunget ud og havde bjerget ham.
Grosserer Hellesen skrev i den Anledning følgende Brev til Lars:
Min kjære Svoger.
Da det lader til, at Du ikke kan faa nogen Medaille, og jeg
dog synes, det skal paaskønnes, at Du er saadan en rask og
flink Dreng, sender jeg Dig i dette Brev en Femdalerseddel,
som vist er noget, Du kan forstaa, og som jeg tænkte kunde
falde i Din Smag.
Det andet er dog kun til at blive vigtig af, og vigtige Unger
er jo noget væmmeligt Noget; ikke sandt Lars? — Brug nu
Sedlen fornuftigt, saa at Du har nogen Glæde af den, og be?
tænk Din ubemidlede, men hæderlige Broder Johannes, naar
Du tager Hul paa den.
Siig Din Moder og Dine Søskende, at jeg har bedet Dig
hilse dem rigtig venligt, og lad mig see, jeg altid har ligesaa
gode Efterretninger om Dig som denne Gang. Du kan nu,
da Du er blevet saa meget rost og saa godt omtalt, jo slet
ikke være bekjendt at gjøre Noget, som ikke er som det
skal være, hu s k paa det .
Suzette har ogsaa bedet mig sende de kjærligste Flilsener
til Eder alle, hun var ganske stolt over, at Du havde opført
Dig saa flinkt.
Din hengivne Svoger
W. Hellesen.
og dette Brev blev læst med Alvor af Modtageren, som selv under?
stregede Ordene: Husk paa det! som en Rettesnor for sit fremtidige
Liv.
59