64 / 269
melt Husraad for at gøre Produktet saa tiltalende som muligt i Køber?
nes Øjne. Man farvede det med Gulerodssaft for at give det den mest
fristende naturlige Farve, men i 1867 havde L. Tvede fundet paa at
opløse Annattofrøets røde Farvestof i vegetabilsk Olie. Denne Farve
har den store Fordel at kunne fremstilles fabriksmæssigt i en ensartet
Kvalitet, og den samme Fremgangsmaade bruges den Dag i Dag.
Annattofrøet vokser vildt i Troperne og findes paa Antillerne, i In?
dien og paa Java, men hvert Land har sin særegne Farvenuance. De dy?
reste og bedste Frø kommer fra Jamaica og giver den fine, straagule
Nuance, som de danske Mejerier foretrækker.
Medens Mejeripræparaterne i Tidens Løb har staaet deres Prøve
som nødvendige og værdifulde Hjælpemidler i Samfunds?Økonomien,
saa har mange andre af Firmaets Varer mistet enhver Betydning og
er gaaet helt ud af Sagaen. Det gælder f. Eks. Kulbrinte?Hydrat, som
var et Udtræk af Mineralolie og ufejlbarligt mod Møl. Firmaet havde
et stort Salg heri, og det var paa en Maade forud for sin Tid, thi
»Flit«, og hvad de andre moderne Insektmidler hedder, er i Virkelig?
heden baseret paa samme Princip, nemlig fremstillet af Kulbrinter.
Desinfektionsvædsken var ikke andet end Tjæreolie (Carbolineum) og
brugtes til forskellige Formaal. Den ansaas paa Grund af sin stramme
Lugt for stærkt desinficerende, og bl. a. var Københavns Sommertivoli
en stor Aftager af denne Vare. Nu er Brugen heraf heldigvis afskaffet
overalt. Men hvad der mest kalder paa Smilet er dog Foderkryderi
for Malkekvæg, som virkelig dengang blev købt og brugt til Køer,
som trængte til en Apéritif, ligesom Herrerne dengang altid skulde
have en Kryder?Bitter (f. Eks. China Roborans eller Brama Livs?Elixir)
til Maaltidet. Hvad Foderkryderiet bestod af, har det desværre ikke
været muligt at efterspore.
Arbejdet i Forretningen var anstrengende nok. Personalet mødte
om Sommeren Kl.
8
, om Vinteren Kl.
8
^
2
,
og holdt ud til Kl. 7 Aften.
Frokosten blev sendt hver især fra Fr. Meyers Husholdning, og om
Eftermiddagen gik man i to Hold hen i hans Hjem i Skindergade for
at spise til Middag. Lørdag maatte en Del af Personalet blive til
Kl. 10—11 Aften, og om Søndagen var Butiken aaben fra 4—8 Eftm.
Det var strenge Vilkaar dengang, og megen Tid til Studier blev der
ikke. Det var dog et Held for Lars Glad, at hans Søster Fru Hellesen
boede i Nærheden og kunde hjælpe ham, navnlig med Tysk og En?
s
65