67 / 269
Da Lars Glad blev hjempermitteret i Efteraaret 1878, meldte Spørgs?
maalet sig om Fremtiden. Stillingen hos Meyer & Henckel tilfreds?
stillede ham ikke længere. Han havde indsuget al den Lærdom, han
dér kunde erhverve sig. Heller ikke var det hans Mening altid at ar?
bejde for andre, den unge Fugl følte Lysten i sig til selv at prøve sine
Vinger, og det Felt, han maatte vælge, laa lige for, det var Mejeri?
præparaterne. Endnu blev han dog hos Meyer & Henckel en lille Tid,
men i Stilhed lagde han sine Planer og forberedte et Fremstød for egen
Regning.
Blandt de Personer, som Glad havde samarbejdet med hos Meyer &
Henckel, var ogsaa Carl Sørensen, som var Værkfører paa Fabriken,
men som ikke var tilfreds i sin Stilling. Han var en dygtig og flittig
Mand, men uden Kundskaber udover sit specielle Felt. Han og Glad
fandt hinanden; men ingen af dem havde Penge til at starte et nyt
Foretagende for. Man maatte altsaa disponere med Forsigtighed, men
der var store Penge at tjene paa Osteløbe og Smørfarve, som nu var
i høj Grad efterspurgt fra hele Verden til det overalt opblomstrende
Mejeribrug. Takket være Christian D. A. Hansen, som i 1874 havde
grundlagt »Chr. Hansens Laboratorium«, var danske Mejeripræparater
i forbavsende kort Tid blevet verdensberømte. I 1878 havde dette
Firma endog startet en Fabrik i Amerika, og for »danish produce« stod
alle Døre aabne. I Kapløbet om at benytte denne Chance var det, at
Lars Glad og Carl Sørensen nu satte ind.
De lejede Lokaler i Lodsgaarden ved Gamle Køge Landevej —
Lille Strandegaard — hvor de installerede to Kogekedler for Smør?
farve, som det navnlig gjaldt om at fremstille. Osteløbe turde de fore?
løbig ikke binde an med. Hvad der bevirkede, at de valgte dette fjerne
Sted, kan man kun gisne om, men det var i hvert Fald et Fore#
tagende, som var forbundet med store Besværligheder. De havde et
lille Køretøj, hvorpaa de hentede deres Raavarer og kørte den
færdige Smørfarve til Damperen. Carl Sørensen var baade Kusk og
Fabriksmester, men Glad hjalp ham trolig med det praktiske Arbejde
og har senere fortalt, hvorledes han ofte sent om Natten vandrede
hjem til København over Isen i den strenge Vinter 1879. Samtidig pas?
sede han Korrespondancen med de udenlandske Aftagere og det øv?
rige Kontorarbejde. Nogen Risiko ved Forretningen var der ikke, da
al Smørfarven gik til Udlandet og blev betalt mod Konnossement af
68