Almuehavedyrkning i Omegnen af Hovedstaden
91
K æ rligh ed til sm u k k e , stæ rk t fa r v e d e o g h ø je B lom ste r
(S tau d er). M a ler en B r e n d e k ild e h a r h e n te t en M æ n gd e
a f sin e M o tiv er d erfra , o g d e v id n e r ty d e lig t om , at de
b lom ste r r ig e H a v e r i h ø j Grad sæ tter d eres P ræ g p a a
d en n e E g n s Sm a a b y e r .
S om en A fslu tn in g a f d e n n e S k ild r in g sk a l d e r h e r
b rin g es d en v is tn o k e n e ste d e ta ille r e d e B e sk r iv e lse a f en
H a v e fr a æ ld re T id s H e d e b o e g n . D e t h e d d e r i d e n n e 1).
I Haverne fandtes de alm indelige Frugttræer og Buske. Naar
Frugten plukkedes af Træerne, skulde der blive nogle enkelte
Stykker siddende i hvert Træ; det hed sig, dem skulde Træet
have. Man kendte ikke til at sylte nogen som helst Slags Frugt.
Om V interaftenerne, naar B ilæggerovnen var rigtig varm , blev
der oven paa den lagt en flad Graasten og paa den lagdes
Æbler, der i Løbet af Aftenen blev stegt og fortæret. Æblerne
var for de fleste Sorters Vedkommende sure, nærmest som
vilde. Man tørrede ituskaarne Æbler i Bageovnen, eller man
skar
0111
E fteraaret Æbler og Pærer i fire Stykker, tog Kærne
huset bort og trak Stykkerne paa en Snor og hængte dem op
under Tagskægget for at tørres der; de kunde kommes i Mælke
vælling, kogt af skummet Mælk og Byggryn. Der voksede i
Haven Lavendler; disse pilledes af, blev bundtet sammen i
smaa Knipper og lagt im ellem det linnede og uldne Tøj i K i
sterne. Lavendler og Bosenblade pilledes, blandedes sammen
og drvssedes ned med Salt i en Krukke; om V interen lagdes
der ved enkelte Lejligheder, naar der skulde konnne F rem
mede, eller paa Højtidsdage lidt af det i B ilæggerovnen; det
kaldtes for L u 11 e s. Af andre Slags Urter i Haven var der
A m b r a , M y n t e , M a t r e m (Madum) og Balsam; dens Blade
gned Folk Panden med, naar de havde Hovedpine. Bladene
af Salviebusken kogte man i Vand, og den Vædske var god at
gurgle Halsen med, naar man havde ondt i den. Kam illeblom
ster tørredes og kogtes som The og var god mod Forkølelse.
St. Hans U rter (Sehansurter) toges ind i Stuen St. Hansaften
og sattes op for hver en af Husets Personer; groede de lige ud,
var det godt; værst var det, om de hængte nedad; da skulde
den Person, hvis den var, dø inden Aaret var omme. Desuden
voksede der i Haven Grøn- og Hvidkaal, K a r t o f l e r , P e r -
‘) M. Christophersen: Fra Hedeboegnen, 1923, S. 11 ff-




