Previous Page  102 / 605 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 605 Next Page
Page Background

s i i l e , G u l e r ø d d e r , P e w e r o d , P i s t n a k k e r (P asti­

nakker), R o b e d e r (Rødbeder), K o m m e n , T i m i a n , P u r ­

l ø g , S k a l o t t e l ø g . Haverødder kaldtes for A m a g e r ­

t ø j . (Naar der skulde skrabes Rødder til Suppe (Søppe), hed

det: »vi skravér Amagertøj til Søppen«).

Der voksede ogsaa i Haven mange Ukrudtsplanter; Brænde­

nælder, Skræppeblade, Skvadder (d. e. Skvalderkaal); disse blev

hugget af med en Le, baaret ind i Stalden og blandet i Foderet

til Kreaturerne, hvilket særlig var velkomm en om Foraaret.

Til Fjerkræet blev det skaaret fint ud med en Kniv og blandet

med Gryn, Skraa eller lignende. Sennep dyrkedes i en Ager

paa Toften eller Marken, hvor et passende Stykke blev saaet.

Kommen til at komme i Ost voksede paa Grøfter, D iger eller

i Haven; den pilledes, tørredes og tærskedes eller blev sim p elt­

hen gnedet af Stilkene mellem Hænderne.

I Stuerne havde man i Urtepotter »Rosengeneraler«, »Æble­

generaler« (Geranier) og Gyldennakker (Gyldenlakker); senere

i Tiden kom Pæ llegoner (Pelargonier). Man puttede B ladene

af Rosengeranien ind i Øret, naar man havde Ørepine.

T i l l æ g .

L o k a l e F r u g t s o r t e r .

Af de Frugtsorter, som almindeligt dyrkes, er der adskillige, som

særlig i ældre Tid kun har været at finde paa bestemt afgrænsede

Egne. Saadanne Steder har Frugten trivedes godt, er maaske endog op-

staaet her og har fristet Folk i Sognet, hvorfor den er bleven udbredt

i den paagældende Egn. Den forannævnte Pomolog C. Matthiessen,

der i lang Tid havde sit Hjem i Gundsømagle, har fundet mange af

disse lokale Sorter og bragt dem ud i videre Kredse. De horer i

egentlig Forstand med til Hjemstavnsfloraen, og skal der da her efter

Matthiessens Optegnelser bringes Notater om saadanne Frugtsorter,

som har været eller er hjemmehørende i de skildrede Amter1).

Æb l e r .

A l l e r s l e v æ b l e er en nyere Lokalsort, der har Modertræet

staaende i en Have i Landsbyen Allerslev ved Lejre. Herfra fik Han­

delsgartner Alfred Petersen i Roskilde Sorten og gennem ham er den

bleven yderligere udbredt.

C a r o l i n e stammer fra Slotshaven ved Lindholm Vest for Ros­

kilde, hvor der findes store, gamle Træer af Sorten.

F a s a n g a a r d e n s Æb l e stammer fra en Kærne fra Fasangaar-

den ved København.

I n g e r s Æb l e er fundet 1883 i tidligere Gaardejer Ole Nielsens

9 2

Almuehavedyrkning i Omegnen af Hovedstaden

l) C. Matthiessen: Dansk Frugt, I— III, 1913—24.