Previous Page  334 / 605 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 334 / 605 Next Page
Page Background

324

Kierulffs Have

E jendommen, thi i Skattem andtallet for 1752— 531) a n ­

føres for Nr. 94: Joh an Georg Egners Huus og Hauge, i

Vaaningen Skipper Lars Pedersen og Christian Zimmel-

hack bruger Næring.

Det er den sidstnævnte, der blev Grundlægger af den

christianshavnske Forlystelseshave, som senere mest var

kendt under Navnet »Kierulffs Have«. E jendomm en var

som skabt fo r et T rak tø rsted , baade ved sin Beliggenhed

ved Christianshavn Kanal og ved sin store dejlige Have

med dens Rigdom af skyggefulde F rug t- og and re

Træer. Dertil kom ogsaa, at Officererne og Befalingsmæn-

dene p aa de tilstødende to L abo rato rier m aatte kunne

paaregnes som faste Kunder, saafrem t der i E jendomm en

blev ind rettet en Forlystelseshave med tilhørende T ra k ­

tørhold.

Ulrich Christian Simmelhag2) (Navnet h a r ogsaa Va­

rian te rn e Semelhach, Simmelhack og Z immelhack), S tam ­

fader til den nu saa vidt udb red te og kendte Slægt Sim-

melhag, skal efter F am ilietrad itionen være født i Holland

ca. 1719, men der vides intet om hans Fødested og Af­

stamning. Man ved kun, at h an er indvand ret til D an ­

m ark, og den første positive Oplysning, m an h a r om ham ,

er, da h an den 21. Maj 1745 som »Tjener hos den ru s ­

siske Legationssekretæ r«3) bliver viet »i Huuset« til Mette

') Raadstuearkivet.

2) Hvor ingen anden Kilde vedrørende Slægten Simmelhag er an­

givet, hviler de paagældende Meddelelser paa Oplysninger, som jeg

velvilligst har modtaget af Hr. Folketingsmand Forpagter J. Ulrich,

hvis Moder var Datter af den københavnske Varemægler Andreas Sim­

melhag (f. 1800, d. 1860), Grundlæggeren af Varemæglerfirmaet Simmel­

hag & Holm.

3) Hvad denne hed, kan ikke siges med Bestemthed, thi i den i

Rigsarkivet værende Fortegnelse over udenlandske Gesandter i Køben­

havn er Legationssekretærer ikke medtaget. Der er derimod en svag

Mulighed for, at han er identisk med den russiske »Cancelli-Junker«

von Simolin, som nævnes Pag. 107 og 125 i »Die Geheime Registratur