350 / 605
340
Kierulffs Have
enten til Spillebordene for at faa et Slag Kort, eller ogsaa
fik m an Visebøgerne frem , og saa tog m an fa t paa at
synge »de udmæ rkede Bord- og Selskabssange, som m an
den Gang brugte, og Omgangen var altid venskabelig og
munter«. I Haven var der Koncert af »3 gode Musici«,
som diverterede Gæsterne med Spil p aa »Harpe, Violin
og Klarinet«.
Der var over dette Milieu i »Kierulffs Have« noget saa
ægte bedsteborgerligt, som m an kun kendte det i F red e
rik den Sjettes Dage, en Tid, der nu synes os saa u ende
lig fjæ rn. Denne harm løse Kommensammen i T ra k tø r
stedets lavloftede Stuer, hvor den eneste Belysning var
nogle svagtbrændende Tællelys, som den næ rm est sid
dende idelig m aatte »snyde« med Lysesaksen, fo r at de
ikke skulde ose alt for stram t, kan vi nu daarlig t tænke
os, n aa r vi sidder i Nutidens straalende oplyste R estau
ranter.
Med en lille Smule F an tasi kan m an se dem fo r sig,
som de sidder der bænkede i »Kierulffs Have« enten inde
i Stuerne eller under T ræ erne ud mod Lille Kongensgade,
de gamle brave Haandvæ rksm estre, Sk ibskap tajner og
Borgerofficerer, n a a r de ved den dampende Punchebolle
i Sang p riser den højtelskede Landsfader og Drot, eller
n aa r de rø rte indtil T aa re r kvæder om »den hulde Viv«,
som vel at mæ rke aldrig nogensinde var med til disse
Sammenkomster. Hendes P lads var der hjemme, ved
Skorstenen og hos Børnene; hun kom kun med til K lub
ballerne i »Harmonien« eller i den »Venskabelige«, thi paa
offentlige Steder var det dengang ikke passende for Kvin
derne at vise sig. Naar Kvinden var p rist i Sang, sang
m an af k arsken Bælg med Lungernes fulde K raft de
Rahbekske Drikkeviser, saa det gav Genlyd helt over paa
den anden Side af Christianshavns Kanal.
Om Vinteren mødtes de samme Mennesker herude, og