351 / 605
Kierulffs Have
341
Hans Caspersen fortæller os, at »en særlig Morskabsdag
var Fastelavns Mandag«, paa hvilken man indtog en F ro
kost, »der sjelden endte rigtig før samme Dags Aften«;
0111
E fteraaret afholdtes der »et suffisant Pølsegilde«.
Det er et Billede af »bestandig Borgerlighed«, som An-
kersmed Caspersen her har rullet op for os saaledes, som
Livet formede sig i den forlængst forsvundne christians-
havnske Forlystelseshave, og man kan i vore Dage knapt
nok tænke sig, at der for 100 Aar siden har eksisteret et
saadant idyllisk Sted ved Christianshavns Kanal der, hvor
nu Burmeister & Wains Værkstedsbygninger ligger.
»Kierulffs Have« med dens Hygge, dens Træer og dens
Stamgæster af »gode Borgere« var noget for sig selv og
noget helt andet end »Peder Kanels« Beværtning, som
Holger Drachmann har skildret i »Det grønne Haab«.
De gamle Haver, der i sin Tid laa bagved mange chri-
stianshavnske Bygninger, er raseret en efter en; forlængst
er den Buntzenske i Overgaden oven Vandet forsvundet,
den Have, som Carl Bernhard saa malende har skildret
i sin Novelle »Et Aar i København«. Den lille beskedne
Have i Torvegade, »Det grønne Træ« kaldet, staar nu for
Fald ved Gadens Udvidelse, og den eneste Have, der end
nu er tilbage paa Christianshavn, er vel nok Fru Heibergs
bagved Søkvæsthuset. Alle andre er forsvundne, og hvor
før Træerne bredte deres Bladehang, er nu høje Murstens
bunker, thi Prisen paa Kvadratmeter Grund er dyr, og
man har ikke mere Raad til den Luksus at holde Haver
inde i Storbyen.
Forholdet mellem Kierulff og hans Hustru, der var 10
Aar ældre end han, var i Aarenes Løb ikke blevet det
bedste, hvad der nu end har været dem imellem, og efter
hans Ønske gaar de da hver til sit. Han bliver paa Chri
stianshavn, medens hun drager ud paa Frederiksberg,
hvor hun jo ejede et Traktørsted, der forøvrigt var brændt