374 / 605
364
Utterslev By igennem Tiderne
for deres Heste. Men nogle af Gaardene forblev dog i de
gamle Fam iliers Eje, indtil Københavns Kommune i det
19. Aarhundredes Slutning blev E jer af dem og om trent
Halvdelen af Byens Mark. Disse og de øvrige a f Byens
Gaarde er i forrige og dette A arhund rede efterhaanden
bievne udstykkede, saa der nu næppe er et eneste stø rre
Landb rug p aa Byens Mark.
I Svenskekrigen gik det h a a rd t ud over Utterslev. Kon
gen Karl Gustav boede p aa en Gaard i Byen, og p aa den
nes Mark havde de Svenske deres Lejr. I Markbogen for
Byen om tales forskellige Levninger af de Skanser, som
var an lag t p aa dennes Mark. De 11 Gaarde, som var her,
blev ganske afb rud te, og M arkerne blev naturligv is ikke
dyrkede. E ndnu 1660 blev in tet saaet p aa Markerne. Til
den svenske Lejr var der anvend t en stor Mængde T øm
mer fra Omegnens Skove, og en Del af dette blev senere
bevilget Indbyggerne, som deraf havde faaet bygget
nogle Hytter. Senere kom Beboerne a tte r til Kræfter, især
de, som beboede de sm aa Gaarde; Beboerne p aa de store
Gaarde havde, som det synes, m ere Vanskelighed med at
k lare sig.
Man h a r fra 1678 i Am tsregnskabet en Beretning om
T ilstanden i Byen. Om Beboerne p aa de 5 sm aa Gaarde:
Jørgen Nielsen (Nr. 7), Rasmus Nielsen (Nr. 3), Niels
Jørgensen (Nr. 10), Michel Nielsen (Nr. 4) og Jens P ed e r
sen (Nr. 5) hedder det: »Disse kan nogenledes svare deres
Landg. og om nogle ikke straks, da med Tiden, eftersom
de h a r temmelig Kvæg og Bæster, de kan og svare Skatte
ko rn og M aanedsskatter«. Om Ole Nielsen (Nr. 9) h ed
der det: »Denne kan ej svare videre af hans Landgi. end
som Havren og Smaaredselen, saafrem t h an Gaarden læn
gere skal besidde og ud rede Ko rnskatter og Maanedsskat-
terne fremdeles«. Om Niels Nielsen, der besad Halvdelen
af Nr. 6, og Niels Larsen, der havde Halvdelen af Nr. 11,