376 / 605
366
Utterslev By igennem Tiderne
sad han paa den. I 1680 var ilølge Matriklen det meste
af Kronens Gods her ved Magt, kun om Carl Andersen
(Halvdelen af Nr. 11) og Ole Nielsen (Nr. 9) hedder det,
at de var ganske forarm ede. I den følgende Tid, indtil
de blev Selvejere, var Bøndernes T ilstand i Byen vist
gennemgaaende god, selv om det kunde hænde, at en eller
anden blev fradøm t Gaarden, hvorom der skal blive fo r
talt i det følgende. I m ange Tilfæ lde gik Gaarden i Arv
til en Søn eller en Svigersøn, og mange af Fæ sterne sad
i mange Aar p aa deres Gaarde.
I Utterslev var allerede p aa Absalons Tid og vel ogsaa
længe før en større Gaard. Den nævnes i Boskildebispens
Jordebog fra c. 1370, kaldes der en H o v e d g a a r d
(curia principalis) og havde et Tilliggende p aa 3 Bol
Jo rd . Det siges tillige, at den fordum havde givet 15 Pund
Korn i Afgift om Aaret. Muligvis h a r saa til Gengæld de
m ind re Gaarde i Byen gjort Hoveri til den. Senere blev
den delt i 2 Bøndergaarde, Nr. 1 og 2 efter Matriklen
1688. Disse 2 Gaardes dyrkede Jo rd var 1687 tilsamm en
175 Tdr. Land, desuden havde de saa meget Eng, at der-
p aa kunde høstes 245/8 Læs godt Hø og 75/8 Læs Mose-
foder eller anden Klasses Hø. Den største Del af deres
Jo rd laa i Fæ llesskab med Bøndernes i Byens 3 Marker,
men noget af den laa dog ogsaa sam let ved Gaardene.
Disse to Gaarde var ogsaa senere en Tid lidt mere end
Bøndergaarde.
Jø rgen Vind, der var øverste Rentemester og Befalings
m and p aa Dragsholm , fik 23. April 1642 Brev p aa Ut-
terslevgaard, eller re tte re p aa Halvdelen af denne, han
skulde yde Gaardens Landgilde, 2 Pund Rug, 2 Pund
Byg, 1 Svin, 1 Lam , 1 Gaas, 4 Høns, 1 Læs Hø og 6 Tdr.
Havre, men være fri for Hoveri. Da Bønderne selv ejede
Bygningerne p aa deres Gaarde, havde han købt disse af