196 / 318
189
E n M orgen ring ed e det vo ld som t p aa m in
Dør, og da je g aa b n ed e den stod der en M and
og en fjo rte n a a rig P ig e ud en for.
. — E r det h er, D irek tø ren ved K asin o b o r?
—- J a det er. V æ rsaa g o d at træ d e ind!
— N ej T a k ! Je g sk a l ik k e sn a k k e med
Dem. D et er T ø sen her, d er er b lev et to sset.
V æ rs’go’! D er h a r De hende!
Med disse O rd skubb ed e h an P ig e b a rn e t
n d ad Døren, og løb selv ned ad T ra p p e n .
Det v a r en grim lille S tak k e l, der ik k e v a r
u d v o k se t endnu.
H u n blev sta a e n d e ved D øren med ned-
slaaed e Ø jne og snøftede, ud en a t komm e til
O rde.
E fter at je g h avd e givet hend e en p assend e
T id til at sam le sig, b egynd te je g : — De vilde
tale med m ig, lod det til, h v is je g fo rstod den
M and, som gik.
A tte r gjorde h u n en P av se, b ra st sa a i
G raad, i det h u n frem hu lk ed e O rd en e: — Jæ
velle sa a g ru li’ gæ rn e spille Kom edje.
— Det sk a l De ikk e g ræ de fo r — sagde
je g trø stend e. — F o rtæ l m ig hellere, hvo rd an
De h a r faaet den L y st!
— Jeg er fra Lolland — b egynd te hun ,