ErikBøghMinFørsteForfattertid

193

en T im estid . D et røb ed e for Ø v rig t lige s a a

lidt S p o r a f S in d sfo rv irrin g som a f D ig te r

begavelse.

E n V en a f m ig b rag te m ig, k o rt efter at

je g v a r tiltra a d t T e a te rb e sty re lse n , et S ty k k e

som h av d e væ ret ind send t til K am m erra ad Lange,

m en som m in V en, (der ik k e v a r Æ ste tik e r)

sa g d e, ub eg ribelig t no k v a r fo rk a ste t, u a g te t

det v a r fo rfattet af en D octor philosophiae, der

h av d e faaet sin D ok to rg rad fo r en æ stetisk A f

h a n d lin g og vun d et U n iv ersitete ts G uldm edalje

ved en and en. S ty k k e t v ar en satirisk -p o litisk

E n a k ts-F a rc e , der b a r T ite le n : „T y sk e-M ikk els

G en fød else“ , og jeg g en k en d te det stra k s som

et a f de S ty k k er, je g i sin T id h avd e h ju lp e t

L ang e med a t g enn em læ se og erk læ re t for

kom plet um ulige. D a m in Ven m ente, a t en

M and med F o rfa tte re n s N av n , som Æ s te tik e r

ex pro fesso ikk e k u n d e sk riv e et „kom p let

u b ru g elig t S ty k k e “, viste je g h am nogle a f de

F o rd rin g e r, som S ty k k e t stillede til T e a tre t.

E n a f disse var, at der sku ld e ch a n g eres fra

L an d sfo rsam lin g en i K iel til R ig sfo rsam lin g e n

i F ra n k fu rt, begge S ted e r m ed fuld S cene —