ErikBøghMinFørsteForfattertid

190

og det h avd e h u n ik k e nødig at fo rtæ lle, ti

hun ta lte sa a p la t L o lla n d sk som m u lig t — og

for en M aaned siden v a r jeg p aa K om e’ie i

M aribo, og da gik det p a a en G ang op i t,r

m ig, at je g k u ’ ald rig b li’e ly k k elig , n a a r eg

ikk e blev S k u esp illerin d e .

— H v ad for et S ty k k e v a r det, der hjalp

Dem til den O v erb ev isn in g ? — sp u rg te jeg.

— Det v a r „K o n g R e n é s D a tte r“.

— Og hende sy n te s De sa a godt om ?

— Ja, h u n s a a ’ s a a fin u ’, og alt h v a ’ hun

s a ’e v a ’ p a a V ers.

— H a r De n u b etro et D eres F o ræ ld re , at

De vilde gaa. til T e a tre t?

— Ja . Men de s a ’e b a re : jæ ’ v ar g ak

— Og s a a ?

— S a a slou jæ ’ m in S p areb ø sse itu og

liste’e m ig om bord p aa D am p sk iu et, som gik

til K øb enh avn , for h er h a r je g en Onkel, som

er K æ ld e rm an d — det v a r h am , d er fulg te m ig

herop .

S yge F o lk ta a le r ik k e altid S a n d h ed e n ,

og den lille P ige v a r m eg et te ate rsy g .

Je g

trø sted e hend e derfor med, at n a a r hu n k und e

væ nn e sig af med at ta le L o lland sk , og vokse