210 / 318
203
hav d e v alg t til sin G enop træ d en , og de to nye
S m a a sty k k e r „E n In tro d u k tio n “ og „L y k k e i
U ly k k e n “ som je g begge h av d e b earb ejd et efter
fra n sk e O rig in aler
{„le p iano de Berthe1
og
„les
malheurs heureux“).
Den gam le V audeville, der
gik med sin tid lig ere B esæ tn ing , gav ik k e A n
ledn ing til noget S a v n , ti P u b lik um sa a og
hø rte ku n p aa sin g en v u n d n e Y n d lin g G h r.
S c h m i d t , der næ sten v a r p a a S cenen hele
T iden. A ld rig h avd e der b rag e t en sa a voldsom
og la n g v a rig A pp lau s, som da h a n kom ind
p a a S cen en syng end e p a a K tick en s liv sg lade
Melodi: „T ra b ! T r a b ! “ :
Saa kom jeg da tilbage!
Min Vandring var ej kort.
En Række Aar og Dage
Har Tiden stjaalet bort.
Men end af min Courage
Et Gran den røved ej —
Nej, nej, nej, nej,
Den røver Tiden ej!
H v e r R ep lik , h an sagde, og h v e rt V ers, h a n
sang , blev ap p lau d e re t — m an h av d e k u n Øje
og Ø re for ham , og h a n s M edspillende gjorde
u a fb ru d t L y k k e ved h a n s Medspil.