46 / 318
39
fik jeg det lidet trøstende Svar: Ja, de er jo
ganske morsomme, men da de ikke er sungne
paa Teatret, er det et Spørgsmaal, om Nogen
vil købe dem.
— Det Spørgsmaal maa jo De som Musik
handler have en Mening om — tillod jeg mig
at forudsætte — Hvad byder De for Heftet? —
— Jeg kan sku slet ikke byde Dem Noget,
førend jeg ser, hvad Lykke det gør. Men jeg
skal gerne udgive Viserne, og hvis de saa gaar
godt, kan De jo faa et Honorar derefter —
svarede han.
— Nej, je g er ikke Musikhandler, og derfor
kan jeg ikke indlade mig paa nogen
Conto a
mefa-Spekulation. De som derimod kender baade
Deres Risiko i værste Fald og den Indtægt, De
i heldigt Tilfælde maatte kunne opnaa, maa jo
nu, da De har hørt Viserne, kunne afgøre, om
De vil udgive dem eller ikke, og i første Fald,
hvad De vil give for dem — vedblev jeg og
vendte mig for at skjule den Flovhed, jeg følte,
om imod Væggen, der var behængt med smaa
Oliemalerier.
Hornemann var nemlig ogsaa
Kunsthandler paa den Tid.
Efter en Pavse tog han til Orde igen: Jeg
ser, at De holder af Malerier — Vi kan jo gøre