en Tuskhandel. Hvad siger De om det lille
Billede der?'1
— Det lille Søstykke af V ilh e lm M elby e?
— Ja, vil De have det for Deres Hefte
Viser?
— Nej, nu byder De mig for meget!
— For meget?
— Ja, det kan ikke være Deres Alvor.
Jeg kender nemlig Kunstneren endogsaa meget
godt. — For et Par Dage siden besøgte jeg ham
i hans Atelier. Da havde han paa sit Staffeli
staaende 12 Stykker præpareret Pap, der hver
var af Størrelse som Bindet til en Bog i Oktav
— ligesom dette Billede. Paa dem malede han
nydelige smaa Søstykker med et Skib paa hver.
Det gik rask. Hver Gang han tog ny Farve
paa sin Pensel, gennemgik han med den alle
tolv Stykker. Hvad faar Du for saadan et
lille Mesterværk? — spurgte jeg. Tolv Spe
cier . . . for Dusinet — svarte han. Det staar
baade Hornemann og jeg os godt ved begge
To. J e g maler dem alle færdige paa en Dags
Tid, og han forstaar at tage dem betalt —
— Aa, det er Noget, han har bildt Dem ind!
— Nej aldeles ikke. Jeg købte straks et
af dem, og syntes, at det var skammelig slet




