51 / 318
44
— Jo vist saa. Jeg har lovet mine Abon
nenter den . . . Der har De Maleriet!
— Nej Tak. Jeg har betænkt mig!
— Vil De maaske have mere for Visen?
— Ja, nu vil jeg have et Exemplar af
denne Aargang af „Musikalsk Museum“ i Tilgift
— ikke for Nodernes Skyld, men fordi der
med hvert Exemplar følger en Lodseddel paa
det smukke Fortepiano, der staar. Jeg kunde
nemlig unde Dem den Fornøjelse, at jeg vandt
det, saa jeg kunde sige, at De har betalt tre
Gange saa meget for en af mine Viser, som
Steen har givet for alle fire Hefter.
Jeg fik hvad jeg forlangte, og paa min
Væg hænger endnu som Mindetavler baade det
lille Tyrolerlandskab af Kjærskou og et af de
smaa Søstykker af Vilh. Melbye — men Forte
pianoet vandt jeg ikke. Derimod opnaaede jeg,
at Hornemann aldrig siden „var i daarligt
Humør“, naar han købte Viser af mig.
*
*
*
Til Opførelse ved næste Aarsskifte skrev
jeg efter Bestilling af Lange en ny Revue
„Nytaarsaften i Kasino“.