54 / 318
47
det store Spejl, men han hørte til de ugenerte
Referenter, der ikke betragter sig som Uved
kommende, hvor der er noget Nyt at se eller
høre, selv om Adgangen dertil er nok saa ud
trykkelig forbudt, og de Skoser og Drillerier,
hvorfor han jævnlig blev gjort til Genstand,
lod han, som han ikke forstod.
Denne Gang var det Direktøren selv, del
tog sig af den ubudne Gæst. Han stod just i
Værelset tæt ved og var i Færd med at sminke
de fem Børn, der udførte Nissernes Roller, da
han hørte Davidsens let kendelige Latter inde
paa Foyeren. Nu skal han faa Noget at le
ad — sagde han og ved Hjælp af et Par
Briller og nogle ganske faa Streger med Far ve
stuppen lykkedes det ham virkelig at give den
mindste Dreng — en lille P rice — en for
bavsende Lighed med Davidsen. Da det var
gjort, tog han den lille Fyr paa Armen og bar
ham ind i Foyeren, og forestillede ham for N y
hedsjægeren som Teatrets allernyeste Nyhed:
en ganske ung Skuespiller, der skulde debutere
som „Redaktionsnissen“.
At denne Presentation blev modtaget med
Jubel og Applaus af det hele Teaterpersonale,