49
hentet fra „Flyveposten“ eller blot mindede om
den. Det var efter hans Paastand „ikke noget
af det, der blev s a g t, men det Hele der var
tæ n k t“, som gik ud over „Flyveposten“s Kunst
kritik, og efter at han havde indset det, brød
han sig ikke en Smule om mine Benegtelser.
Han havde købt og betalt Forlagsretten, og han
var altsaa i sin gode Ret saavel til at udgive
Stykket, som til at lade det henligge uudgivet
— efter Behag.
Mod en saa konfus Opfattelse nyttede
det kun lidt at disputere. Først da jeg for
sikrede ham, at, hvis Bogen ikke udkom, vilde
den Del af Dialogen, der behandlede Avis-
kritiken blive aftrykt i et af de andre Blade
med en Paavisning af, hvorledes han havde
erkendt, at hvad jeg havde skrevet om den
ukyndige Kritik, især traf „Flyveposten“, be
gyndte han at indse det Urimelige og Unyttige
i at tilintetgøre den Abonnenterne lovede Nyt-
aarsgave, og det vilde endda næppe være lykkedes
mig at bringe ham til Ræson, „uagtet der ikke
var noget Skriftligt mellem os“, hvis ikke
G o ttlieb S ie sb y , hans mest autoritetshavende
Medarbejder, havde blandet sig i Samtalen, og
4




