60 / 318
53
mellem en god Rolle og et godt Spil, skulde
kunne se Andet, end at det var den udmærkede
Skuespiller, man havde at takke for hele Mor
skaben — det hørte jo til han s Emolumenter
og j e g var ikke uskønsom. Derimod havde
jeg ikke saa let ved at finde mig i, at han selv
var misfornøjet hver Gang, han fik en ny Rolle
af det Slags, som hans Naturbegavelse og Ud
vikling havde givet ham Patent paa, og som
han skyldte sit Kunstnernavn.
— Naa, det er igen en af de sædvanlige
Sprællemænd, som jeg stadig maa gaa og slide
i! — sagde han engang, da L ang e gav ham
en af disse Roller, og da det blev bemærket,
at den var som skrevet for ham, fortsatte han:
Ja det skal man oven i Købet være nødt til
at høre, ligesom om jeg ikke duede til Andet
end at spille Harlekin.
Samtidig med, at jeg nød denne ejen
dommelige Paaskønnelse af mine Bestræbelser
for at lægge Rollerne til Rette for de Skue
spillere, Teatret havde til Raadighed, blev jeg
af et Par Bladkritikker gjort opmærksom paa,
at det kun var de aller laveste Teaterforfattere,
som skrev Stykker, der var beregnede paa
en enkelt Skuespillers ejendommelige Personlig