63 / 318
56
saa kom ud til os med det, og vi skal spille
det, saa godt vi kan!
Jeg behøver næppe at sige, at det var det
Svar jeg ønskede, og at jeg øjeblikkelig fulgte
det givne Raad, og indsendte Stykket til Teatret.
Kort Tid efter fik jeg et Brev fra Etats-
raad H e ib e r g om, at han ønskede en Samtale
med mig om det indsendte Stykke. Jeg mødte
og blev overordenlig venlig modtaget. Til at
begynde med udtalte han sig meget anerkendende
om den versificerede Dialog, særlig om Sang
teksterne og roste Melodivalget som ualmindelig
vellykket. — Jeg har aldrig faaet noget Stykke
indsendt, over for hvilket jeg har været mere
tvivlraadig, om jeg kunde antage det eller ikke,
ti jeg indrømmer, at det har alle Betingelser
for at gøre Lykke, naar det blev udført, som
det skulde, men De har vist slet ikke tænkt
paa, om det kan besættes eller ikke!
Det maatte j e g indrømme.
Jeg tilstod
uforbeholdent, at jeg — efter at Anmelderne
havde bebrejdet mig, at jeg beregnede mine
Stykker for bestemte Skuespillere — ved dette
Arbejde havde stræbt at vise, at jeg kunde
skrive uden at gøre saadanne Beregninger.