66 / 318
59
heden af de Motiver, der voldte dets Forkastelse,
og derefter saa, at Kasino tilfældigvis havde
Kræfter, der egnede sig bedre for Stykkets Op
førelse — især for den kvindelige Hovedrolles
Vedkommende. Den virkelige Aarsag var: at
jeg i den første Tid havde fuldt op at gøre
med at bearbejde Stykker for Direktør L ange
og siden, da jeg selv blev Direktør for Kasino
teatret, ikke kunde arbejde for noget andet
Teater.
Det bedste Bevis for, at jeg ingen saadan
Beslutning havde taget er imidlertid: at jeg
virkelig i de første Aar havde begyndt paa to
Vaudeviller i den Hensigt, at sende dem ind
til det kongelige Teater, men begge Gange af
tilfældige Forhold er blevet nødt til at lade dem
opføre andetsteds.
Den første var „Jom fru en“, den anden
„F a ste la v ns g ild e t “.
Kort efter min Samtale med H e ib e r g lagde
jeg Planen til min førstnævnte Vaudeville, og
nægtede mig naturligvis Intet med Hensyn til
Rollebesætningen. Jeg skrev den tyranniske og
giftelystne Husjomfru for Fru S ø d r in g , den
hidsige men underkuede Major for Instruktør
N ie ls e n , den tørre svedne jydske Forvalter for