72 / 318
65
Saaledes indrettede jeg for Fru R o s e n k ild e
tre store Operaer: A u b e r s „La part du diable“
(Halvdelen hver!), H a le v y s „Le Guitarréro“
(Ricardo) og B a lf e s „Le puits d’amour“ („Kær
lighedsbrønden“). Det var et meget vanskeligt
Arbejde, der nødsagede mig til at gennemsøge
en utalt Mængde for vort Publikum ubekendte
Operaer, men jeg kan i dobbelt Betydning sige,
at det lønnede sig kun daarligt, ti -,dels blev
det uden Hensyn til den Tid, det tog, kun be
talt som simpel Oversættelse, og dels havde jeg
kun liden Fornøjelse af dette fordringsfulde
Forfatterskab.
Fru A n n a R o s e n k ild e udmærkede sig ved
en bedaarende Ynde i sin Optræden. Der var
en naturlig Elskværdighed udbredt over hendes
Væsen, som bestak baade Tilskuere og Re
censenter, saaledes at hun gjorde sig gældende
som en langt større Sangerinde og Skuespiller
inde, end hun virkelig var. Hun var tilsyne
ladende fri for alt Koketteri, og det var kun
muligt ved langvarig og skarpsynet Iagttagelse
at opdage den bevidste og reflekterede Stræben
efter at behage, der skjulte sig bag bendes
sympatetiske Naivitet. Hele den yngste Genera
tion af Teatergængere var forelsket i hende,
5