ErikBøghMinFørsteForfattertid

første Klaverprøve bad Lange mig skrive Tekst

til den originale Arie og anbringe den i Kava-

tinens Sted. Musikdirektørens Forsikring: at

hun aldrig vilde slippe godt fra dette Parade-

numer, hjalp mig ikke. „Jeg tror heller ikke,

hun magter det, men lad hende nu faa sin

Vilje, naar hun endelig villave sig enF iasko!“—

beordrede Teaterchefen, og vi adlød pligtskyldigst.

Ved Premieren gik, som vi havde forudsagt,

den store Arie aldeles i Stykker. Det var

— efter den lille Primadonnas Forsikring —

O r k e s tr e ts Skyld, men i Følge de bedrevidende

Anmelderes Referater var Fejlen naturligvis

B e a r b e jd e r e n s , der havde valgt en altfor svær

Musik.

Ved anden Opførelse gik det ikke

bedre, og kort sagt: efter fire fem Opførelser

blev Stykket henlagt for aldrig mere at komme

paa Bræderne, og som Følge deraf kunde det

ikke nytte at søge efter en Forlægger hverken

til Teksten eller Musikken.

Det er unægtelig en meget ubetydelig Be

givenhed, og det skal ikke forundre mig, hvis

mine Læsere finder, at jeg ingen Forpligtelse

har haft til at optegne den, men for mig har

den i alt Fald den Interesse, at den viser, hvor

let et Fjerdingaars anstrengt Arbejde af en