80 / 318
73
kvædsvise paa tre Vers at synge, var forsynet
med dobbelt saa mange Reserve-Vers „bei Her-
vorrufung zu singen“, og han var altid sikker
paa at blive fremklappet, ti der er overalt et
Publikum, som vil have saa meget som muligt
for sine Penge, og det holder ikke op at klappe,
saa længe der er Haab om endnu at kunne
frembanke et Ekstra-Vers.
Jeg behøver næppe at sige: at disse Om
kvædsviser, der saaledes — selv om de var
nok saa tarveligt skrevne — fremkaldte seks,
syv obligate Klapsalver, stod i høj Kurs hos
Skuespillerne, og ligefrem blev savnede i Sang
spil, hvor de ikke fandtes. Lange, der af den
Grund nærede en gammel Kærlighed for de
tyske „Liederpossen“, betragtede det derfor som
en rigoristisk Særhed, at jeg den ene Gang
efter den anden vægrede mig ved at fordanske
de tyske Farcer af N e s t r o y , S c h n e id e r ,
K a lis c h , Fr. H opp og F r ie d e r ic h K a ise r ,
som han ønskede oversatte og bearbejdede.
Engang, da jeg bragte ham en efter min
Mening uendelig slet tysk Farce af Sidstnævnte
„Der S c h n e id e r a ls N a tu r d ic h te r “ tilbage,
beklagede han sig, som sædvanligt, over denne
min Særhed, der bragte mig til at vrage Ar