78 / 318
71
komst- Digtet, indsaa jeg, at det vilde være
tjenligere, at gaa ud og se paa Troppernes
Indtog, end at blive siddende ved Skrivebordet
og fortsætte Nattens fortvivlede Sisyfos-Forsøg.
Altsaa: Jeg gik ud og saa Indtoget — det
skønneste og stolteste Triumftog, der nogen
sinde er set i Danmark. Alle Gadernes kede
lige flade Sider var ved blomstersmykkede Guir
lander, kolossale Kranse, Vimpler og Flag for
vandlede til en sammenhængende Række af
Flora-Templer, og ethvert Vindue fra Stue til
Kvist — alle stod aabne, skønt det var en
klar P'ebruardag — var dekoreret med saa mange
festligklædte blomsterkastende Piger og Koner,
som det kunde indramme, og enhver af Sol
daterne havde en Buket i sin Riffelmunding
og i Reglen en Krans om Kasketten. Det var
ens, hvor man stillede sig paa den lange
via
triumpha lis
— overalt var Begejstringen den
samme.
Ogsaa jeg fik min Part af Sejersrusen. Da
jeg kom hjem, var Nattens frugtesløse Over-
anstrængelse sporløst forsvundet. Jeg satte mig
straks til Skrivebordet, og aldrig har min Pen
løbet hurtigere. Før det mørknedes, havde jeg
uden en Rettelse eller Overstregning skrevet