ErikBøghMinFørsteForfattertid

bejder, som vilde blive deciderede Kassestykker,

og anvende min Tid paa Stykker, der ikke

kunde betale sig.

Jeg havde nylig indleveret „Et enfoldigt

Pigebarn“, der netop var under Indstudering,

og spurgte derfor, om det var dette Stykke

han ventede saa lidt af.

Ja naturligvis! — svarte han. — Det er et

meget fint lille Stykke, men det er ikke Noget

for det store Publikum. Man ser det een Gang

og siger: „Jo—o! Det var meget kønt!“ men

naar det er opført fem seks Gange, saa kom

mer der Ingen for at se det. K a ise r s Stykke

er derimod Grin fra Først til Sidst, og naar

der bliver lagt en god Omkvæds-Vise ind i

hver Akt, kan det fylde Huset i en hel Sæ

son! —

Jeg kendte Teaterlykkens Uberegnelighed,

og derfor modsagde jeg ikke den selvsikre

Teater-Augur, men maatte stiltiende indrømme,

at trods al den Umag, jeg havde gjort mig for

at iføre Galderon de la Barcas geniale Lystspil-

Intrige et dansk Nutidskostume, trods det Held,

jeg havde haft til at udstyre Dialogens Ku

pletter med Musik fra Frankrigs melodirigeste

Tid, og trods den mageløse Model, jeg i Fru