79 / 318
72
en Prolog paa fjorten Fireliniers Strofer og et
Velkomstkor — og ved næste Aftens Festfore
stilling var de indstuderte og blev udførte.
*
*
*
Som jeg tidligere har fortalt, var det de
tydske Farcer, hvori Lange og hans Selskab
fra først af havde gjort deres Lykke.
Det var et Repertoire, der stillede smaa
Fordringer til Forfatterne, mindre til Skuespil
lerne, og de mindst mulige til Publikum, og
som derfor betalte sig godt paa Smaastads- og
Forstads-Teatrene. I Reglen var det oprindelig
franske Stykker, som skrivekyndige Skuespil
lere — f. Eks. Raimond, Schneider og Nestroy
— havde fortysket, det vil sige: spækket med
Ordspil og forsynet med Omkvædsviser
ad libi
tum.
Da dette Slags Viser ikke stod i nogen
som helst organisk Forbindelse med Handlingen
i Stykkerne, men kun var klistrede fast som
Apropos’er til et Ordsprog eller et grasserende
Slagord, der kunde indkiles i hvilken som helst
Monolog i hvilket som helst Stykke og kunde
varieres i det Uendelige, saa var det ikke usæd
vanligt at en Skuespiller, der havde en Om-
t