82 / 318
75
A n n a R o s e n k ild e s umistænkelig troværdige,
forstilte Naivitet havde haft til den af mig ud
arbejdede Titelrolle, kunde et lille Teateruheld
være nok til at berede „Et enfoligt Pigebarn“
en
fiasco d ’estime.
Og jeg havde aldeles ingen
Grund til at benegte Muligheden af, at „Der
Schneider als Naturdichter“ kunde falde i det
store Publikums Smag — det havde jeg jo set
saa mange andre daarlige Stykker gøre!
Men denne Gang slog dog den erfarne Teater
mands Fremsyn fejl. Det blev A d o lf R e c k e ,
der fik det tyske Stykke til Oversættelse, og
for at faa det hurtigt færdigt, overdrog han
Lyrikeren C h r is tia n Juu l at kuplettere det.
Denne, der havde den bedste Villie til at gøre
saa meget som muligt ud af den ham betroede
Opgave, nedværdigede sig imidlertid ikke til at
skrive Brander-Viser, der passede til en tysk
Farce, men indkilede saa mange smægtende
Romancer som muligt i den platte Dialog —
formodentlig i den Tro, at de kunde løfte Styk
ket op i en højere Sfære.
Resultatet blev
imidlertid, at „Skrædder og Digter“ gjorde kom
plet Fiasco baade i dramatisk og økonomisk
Henseende, og derfor straks maatte lægges hen,
mens „Et enfoldigt Pigebarn“ blev det oftest