88 / 318
81
jeg havde nedskrevet i mit beskedne og venlige
men uforbeholdne Brev, Enhver Tanke paa
at afsende dette maatte desuden forsvinde ved
Synet af en Randglose, han havde tilføjet føl
gende Linier i et af Fragmenterne:
De ere Døgnets Børn, der kravle om
Paa Trapperne til Musens Helligdom,
De mangle Kald — og deres spæde Sang-
Ej kjender Hjertets Ild og Tankens Vægt,
Derfor kan ej slig ussel Bjældeklang
Elektrisere en lethargisk Slægt.
Til nærmere Forstaaelse heraf er der i en
Anmærkning tilføjet den tydelige Adresse:
. hvad der egentlig sigtes til er den
Masse af Versemagere og literære Stympere,
der fordærve vor Tids æstetiske Smag
eller i al Fald ved deres vandede, pyntede
tomme og kraftløse Poetasteri svække Folkets
Kærlighed til Poesien. For de Læsere, som
staa over Tidens moralske og æstetiske
Usselhed, behøver denne Sigtelse ikke vidt
løftige Argumenter. Det vil være tilstrække
ligt her at anføre Navne som: Erik Bøgh,
Chievitz & Recke, Ævéntyrkomedieskriveren
6