89 / 318
H. C. Andersen, Lejlighedsdigteren Udtberg,
Rimeren Høedt og Konsorter.“
Dette umotiverede Overfald, der var iværk
sat samtidig med, at han lod som han satte
stor Pris paa at høre min Dom over hans
Digte, betog mig naturligvis al Lyst til at
korrespondere med et Individ af saa uberegne
lig Karakter, men, hvad der især betegnede
ham som et saadant, var den Ugenerthed, hvor
med han mellem de poetiske Stympere havde
nævnt H. C. Andersen, der ved flere Lejlig
heder havde været hans Velgører, ja endogsaa
havde ydet ham en maanedlig Pengeunder
støttelse!
Brevet blev saaledes ikke afsendt. Derimod
gav det mig Idé til et Rimbrev til en ung For
fatter, der ligesom jeg selv i min første Ung
dom havde skruet sig op til sort Lyriker, men
ikke havde indbildt sig at være nogen saa
dæmonisk Storhed som Hr. Karup. Kort sagt
jeg tænkte mig et stakkels ungt Menneske af
dem, der havde forlæst sig i Byron og Heine
og gerne vilde paadigte sig Weltschmerz og
og Livslede, men kun havde tilegnet sig de
store Digteres Skavanker — og det Slags
poetiserende Ynglinger var der ikke faa af i