ErikBøghMinFørsteForfattertid

vort Aarhundredes midterste Decennier. For

at give ham et saa almindeligt Navn som muligt,

kaldte jeg ham P e te r H an sen , og for at

Ingen skulde udpege ham blandt de virkelige

levende Personer, udnævnte jeg ham til min

Fætter, da jeg ingen Fættere havde af det Navn.

Rimbrevet til Fætter Peter blev optaget i

Digtsamlingen „Noget mere“ og findes nu efter

at dette Aarshefte er udsolgt i et Par Oplag,

til behageligt Eftersyn for Lysthavende i Ud

gaven: „Fortællinger paa Vers og blandede

Digte“.

Dets Gennemlæsning vil overbevise Enhver

om, at jeg har gjort Alt, hvad der stod i min

Magt for at borttage ethvert Spor af Personlig

hed fra denne lille Satire. Jeg troede endog-

saa, at den var saa langt fra at ramme nogen

Enkelt, at Ingen kunde tage Adressen for Alvor,

men — jeg tog fejl.

Kort Tid efter at Bogen var udkommet

fik jeg et Brev paa meget pyntelige Vers, der

indeholdt en Apologi for Fætter Peter og en

energisk Protest mod min Berettigelse til at

raillere over hans Verdenssmerte og Livstræthed.

Det begyndte med at sige mig en hel Del

Behageligheder, som jeg ikke skal gentage,