77 / 318
70
Skandale, at tilbagekalde Festforestillingen, og
det var: at jeg skrev en Hilsen paa Vers til
de allerede indbudne Krigere, der kunde frem
siges af Ed uard H a n s e n og et Velkomst-Kor,
der skulde synges af hele Personalet.
— Men Forestillingen er jo ansat til i Over
morgen? — udbrød jeg forbavset.
— Ja, vi har ikke et Øjeblik at spilde,
naar Digtet skal læres, og Koret baade arran
geres og indstuderes — indrømmede han saa
rolig, som om der heller ikke var Grund til at
forhaste sig.
— Hvor lang Frist giver De mig? —
spurgte jeg.
— Den kortest mulige! —
— Jeg skal gøre den saa kort som mu
ligt! — lovede jeg og satte mig straks til at
skrive, men da Klokken slog fire maatte jeg
holde op uden at have skrevet andet end over-
stregede Vers, der i kaotisk Forvirring vedblev
at tumle om mellem hinanden og ødelægge
min Morgensøvn. Da jeg næste Morgen stod
op, var jeg saa nygterne forsviret, at jeg
ikke kunde frembringe en eneste presentabel
Tanke, og uagtet jeg ikke havde et Øjeblik
tilovers, hvis jeg skulde blive færdig med Vel