73 / 318
6 6
ja selv hendes Rivalinder paa Scenen fandt
hende elskværdig. Men med al sin Elskværdig
hed var hun Skuespillerinde, ja Primadonna
— fuldt saa meget, naar hun gav sig selv,
som naar hun spillede Roller — og mellem de
andre sædvanlige Teater-Svagheder havde hun
i høj Grad den: at stræbe efter Opgaver, der
laa over hendes Ævne, og at forsmaa alle
dem , der ikke skaffede hende den behørige
Applaus.
Hun kunde næsten ikke faa til
strækkelig svære Sangnumere indlagte i sine
Partier, og naar hun saa ikke gjorde Lykke i
de selvvalgte Indlæg, sørgede hun for at faa
Stykket henlagt.
I en af de valgte Operaer, hvori hun havde
udført Sopranpartiet paa Christiania-Teater, var
der saaledes en stor Arie, der blandt andet
indeholdt en lang Sætning, som uden Orkester-
akkompagnement skulde synges sammen med
et obligat Valdhorn * og som jeg ved første Øje
kast fandt for vanskelig for hendes Sangkunst.
Den havde jeg naturligvis ombyttet med et
lettere Sangnumer og havde endogsaa været
saa heldig at finde og benytte en meget tak
nemmelig Kavatine af samme Komponist dertil.
Den var imidlertid ikke brillant nok, og efter