70 / 318
63
stemt Nej. Dels vilde det være meget vanskeligt
for anden Gang at forme en Handling om samme
Hovedfigur, uden at gentage sig selv, dels vidste
jeg, at den paagældende Skuespillerinde kun var
stor i et meget begrænset Fag. Kort sagt: jeg
sendte Stykket til Kasino.
Det vilde være uskønsomt, hvis jeg ikke
erkendte, at selve „Jomfruen“s Rolle blev ud
ført uforligneligt. Da hun, efter at man har
hørt, at hun er vred, kommer ind med Te
maskinen og gaar ud igen uden at sige et Ord,
lød der fra alle Sider en saa bragende Klap
salve, som man nogensinde har hørt efter en
udmærket Hovedscene. Den robuste Matrone
med sine groftskaarne, udtryksfulde Ansigtstræk,
sit knusende Blik og sin imponerende Holdning
havde blot ved at vise sig besørget hele Ex
positionen til Stykket, og der var sidenefter
ikke en eneste Replik, hvorved hun gik Glip af
den størst mulige Virkning.
Da jeg efter Forestillingen lykønskede hende
til den velfortjente Succes, overraskede hun mig
imidlertid med den Erklæring, at „det Slags
simple Roller laa egentlig slet ikke for hende“,
og da hun saa den forbavsede Mine, som denne
Forsikring fremkaldte, tilføjede hun den Op-